Har ordblinde særlige talenter, eller er de dummere end andre?

shutterstock_103738904.jpg

Der hersker mange fordomme omkring ordblindhed, men det kan heldigvis både defineres - og afhjælpes.

Det er fx. en sejlivet myte. at ordblinde er dummere end andre mennesker.

Der har været forsket i påstanden, men der kan ikke påvises nogen sammenhæng mellem ordblindes læsevanskeligheder og generelle færdigheder på andre områder.

  • Det er i dag veldokumenteret, at ordblindhed ikke har noget at gøre med manglende begavelse eller intelligens. Ordblinde kan derfor være kvikke eller måske mindre kvikke - nøjagtig som alle andre mennesker.

  • Det har heller ikke sammenhæng til højre/venstre problematikker, syn, hørelse eller øjne og syn.

  • Ordblinde kan i lighed med andre mennesker have problemet med synet, men der er ikke påvist sammehæng mellem synsvanskeligheder og ordblindhed, idet synsvanskeligheder naturligvis bør undersøges.

  • Der er desværre heller ikke belæg bag, at ordblinde i højere grad end andre mennesker har særlige talenter.

  • Ordblinde kan på samme vis som andre øve eller træne og derved udvikle et talent indenfor f.eks. musik eller en sportsgren, men der er desværre ikke belæg bag, at de har særlige talenter, så de automatisk kommer lettere til det, end andre mennesker.

Hvad skyldes ordblindhed?

Ordblindhed skyldes helt kort en medfødt vanskelighed med at bearbejde lydene i sproget. Når ord skal læses, skal man sætte sproglydene sammen til ord.  Problemet opstår ved, at bogstavets form skal sættes sammen med bogstavets lyd og kobles sammen til en sammenhængende lyd/ord. Det betyder, at barnet har svært ved det helt fundamentale i læseprocessen, som netop er at forbinde bogstavets lyd med bogstavets form og på den måde lave en bearbejdning og komme frem til det læste ord. 

Barnet har ofte vanskeligheder ved at bevare systematikken i læseprocessen, hvilket fx. kommer til udtryk ved, at "blå" læses som "bål", eller  "kløe" bliver til "køre".  Ordblinde børn og unge har derfor behov for direkte undervisning i sammenhængen mellem bogstavernes lyd og bogstavets form, træning og løbende individuel feedback i læsning og stavning.

Helt kort kan det nævnes:

  • Ordblindhed betegnes som en specifik funktionsnedsættelse, og det er ikke et udtryk for generelle vanskeligheder med at tilegne sig viden/læring.

  • Ordblindhed skyldes en sproglig og neurologisk vanskelighed, som optræder i lige så høj grad hos højtbegavede som mindre begavede mennesker.

Sats på succesoplevelser og gør noget ved læsningen

Vi kender alle beretninger om ordblinde, som har klaret sig godt i musikbranchen og dygtige forfattere og kunstnere, der er ordblinde. Det er også mindre undersøgelser, der viser, at der blandt selvstændige er en overrepræsentation af ordblinde.

Det er bare en usikker plan at satse på, at dit ordblinde barn har et helt særligt talent, fordi der ikke er belæg bag påstanden.

Ordblinde børn har i lighed med alle børn og unge stor glæde af en fritidsaktivitet, som giver dem succes og gode oplevelser, som ikke har forbindelse til skolen.

Den gode plan er derfor, at iværksætte en målrettet indsats for at mindske følgerne af ordblindheden.

Skulle det så vise sig, at dit barn har et helt særligt talent, er det blot en WIN-WIN situation.



Forrige
Forrige

Hvornår er man ordblind ? og hvordan var det lige med de “gule” ?

Næste
Næste

Ordblindhed er en vanskelighed med at lære at læse og stave, men ikke en umulighed