Knægten kan ikke læse, er han dum, doven - eller bare ordblind?

Når jeg har elever inde til samtale første gang bruger vi ofte lang tid på at tale om, hvad det vil sige at være ordblind. Jeg plejer at forklare det med, at vores hjerner er sådan indrettet, at de emner, den skal arbejde med har hvert deres område inde i hovedet.

Nogle områder tager sig af vilde dyr i Afrika, andre områder lærer tysk. Der er områder for fodbold, og områder til computerspil. Ikke alle områder virker lige godt hos alle mennesker. Jeg har f.eks. et område til tysk, der fungerer rigtig dårligt.

Hvis man er ordblind, så er der problemer i området for ord, bogstaver, lyde og ofte tal. Mange ordblinde har haft lidt besvær med at lære at tale, nogle har været forsinkede i udviklingen af talesproget. Det betyder at sproget ikke er så godt gemt og gennemarbejdet i området for ord, bogstaver, lyde og tal. Og derfor kommer læsning og stavning til at drille i grundskolen.

Fælles for de fleste områder i hjernen er, at øver man sig meget og får lidt hjælp og støtte til det, så bliver de meget, meget bedre til tingene.

Jeg kan med flid og støtte godt blive god til tysk – og du kan godt lære at læse!

Derefter kigger vi på, hvad man har svært ved, hvis området for ord, bogstaver, lyde og tal ikke fungerer så godt. Udover at læse og skrive er der ofte problemer med:

• Ugedagene

• Månederne

• Tabellerne, særligt de store

• Klokken

Mange ordblinde har også svært at mobilisere ord eller huske ord, og kan have svært ved at få overblik over en tekst. Det er alt sammen helt normalt. Jeg oplever tit, at det er rart for børnene at få en forklaring på hvorfor klokken, 7 og 9 tabellen og ugedagene driller, og hvorfor de ikke altid lige har styr på månederne. En god del af de ordblinde er rigtig gode til matematik, men de kan have svært ved at benævne f. 72 og 91. De ved godt at 72 kommer efter 71 og er 10 mindre end 82, men de har ofte svært at sige tallet.

Der er en vis grad af arvelighed i dysleksi. Det taler vi selvfølgelig om. Og ofte viser det sig, at en eller begge forældre, eller måske bedsteforældre også har haft problemer med at læse og skrive.

Hjernen kan lide at arbejde, og den kan sagtens udvikle de svage områder. Øvelse gør mester og støtte gør tryg!

Ordblinde kan og bør lave det samme som andre elever.

De er derfor afhængige af at blive mødt som dygtige og ikke dumme.