Du kender sikkert et barn i sproglige vanskeligheder - måske uden du selv er klar over det.

Det er børn, som ofte har svært ved at forstå beskeder i klasse- og familiemæssige sammenhænge, og som også har svært ved at forstå tekster i både dansk og i læsefagene i skolen.

Du kan også kende dem ved, at de ofte taler i kortere sætninger og måske laver lidt knudrede sætninger med omvendt ordstilling.

Du “spotter dem også ved, at de har et mindre ordforråd og let kommer i vanskeligheder, når de skal forstå og tolke en tekst.

Det kan føre til stor mistrivsel og frustration for børn og unge samt risiko for misforståelser i skolemæssige og sociale sammenhænge, hvis vi ikke får øje på dem.

Sprogforstyrrelse - et overset problem

Ordblindhed ved, de fleste hvad er, men det står anderledes til med sprogforstyrrelse, som også kaldes DLD (Developmental Language Disorder)

Vi ved, at ordblinde har svært ved bogstavernes lyde. Det kan børn med DLD også have, men derudover har børn med sprogforstyrrelse svært ved at forstå sætninger og tekster.

DLD er den mest udbredte udviklingsforstyrrelse, og vi ved, at ca. 7% af en årgang har en sproglig forstyrrelse, hvilket betyder, at der sidder 2 børn i hver klasse.,

Hvilke børn har sproglige vanskeligheder ?

Du kan kende børnene ved, at de inden skolestart fortsat har sproglige vanskeligheder, som bringer dem i problemer i en samtale.

De har et mindre ordforråd, en ikke korrekt udtale og deres sætningsopbygning er ofte forkert. Vi har også børn, som er forsinket i deres sproglige udvikling, men de indhenter deres jævnaldrende, hvilket ikke er tilfældet for børn med DLD, idet deres vanskeligheder snarere bliver sværere igennem skoleforløbet.

Det skyldes, at deres vanskeligheder forstærkes ved, at kompleksiteten i undervisningen og i teksterne stiger i takt med, at barnet kommer igennem skoleforløbet. Der kommer flere fagord i matematik, og når børnene f.eks. kommer i 4. klasse, består matematikbogen af mange tekstopgaver, hvor børnene både skal kende og forstå fagord og samtidig komme frem til, hvordan de skal løse opgaven. I udskolingen mødes barnet igen med tekster i stigende sværhedsgrad og med mange nye fagord.

Børn med DLD tilegner sig ikke i samme grad nye ord i undervisningen, og de er derfor i risiko for at miste læring, hvis der ikke tages hensyn til det.

Du skal også vide, at ca. 50% af alle ordblinde har DLD oveni deres læse- og stavevanskeligheder.

Derudover vil jeg nævne følgende kendetegn for børn og unge:

De har ofte været i kontakt med en talepædagog i børnehaven, og de har været langsomme til at udvikle deres sprog.
Børnene har svært ved at forstå fælles beskeder og information i klassen, da der er mange tekstbånd og ukendte ord.
De virker måske fraværende, uopmærksomme eller ukoncentrerede.
De kommer i vanskeligheder i sociale sammenhænge, fordi de misforstår kommunikationen, da de har svært ved grammatiske konstruktioner og bøjninger.
De har et mindre ordforråd og mere upræcist ordforråd, og de er ofte stille i klassemæssige sammenhænge.

Hvad gør vi ?

I første omgang er det vigtigt, at vi bliver opmærksomme på problemet.

Dernæst er det min erfaring, at mange af de indsatser vi allerede iværksætter i forhold til ordblinde elever også har en god effekt i forhold til børn med DLD.

Det handler helt om,

at de skal have mere af den “gode undervisning” i bogstavernes lyde,
direkte undervisning i ord og
undervisning i at forstå sætningskonstruktioner og tekster.

Her tænker jeg på, at børnene har brug for direkte undervisning i fx. sammensatte ord (morfemer), som du fx. kender fra bogen “Harry Potter”, som består af utrolig mange sammensatte ord. Det kan være ord som “muglerdessert”, som vi læser forlæns, men forstår baglæns, idet en muglerdessert er en dessert til muglere.

Du kan også tænke på ord som “suppeskildpadde”, som er en skildpadde, som vi bruger til suppe.

En del af de elever, jeg har undervist i sproglige vanskeligheder, kommer i problemer, når de skal forstå en tekst. Det skyldes, at de har svært ved at forstå tekstbånd.

Det kræver en direkte undervisning i tekstbånd, således at de lærer teknikker til at forstå en tekst.

Børn med DLD er i øget risko for skolevægring og evt. skoleskifte.

Det er derfor vigtigt at være opmærksom på muligheden for at indrage en talepædagog for råd og nærmere udredning, hvis du har et barn i skolevægring med sproglige vanskeligheder.

Det handler om at komme i gang !

Det er væsentligt at huske på, at vi kan hjælpe børn i sproglige vanskeligheder, men det handler i første omgang om, at vi bliver opmærksom på, at problemet findes.

Lad mig også slå helt fast, at DLD er en sprogforstyrrelse, som kan afhjælpes.

Når vi er blevet opmærksom på problemet, handler det om at komme i gang, således at omfanget af de sproglige vanskeligheder og risikoen for læringstab minimeres.

På den måde vil de vanskeligheder som barnet har ved ved udgangen af 9. klasse og gennem skoleforløbet formindskes.

Film om DLD

En skøn lille engelsk film om pigen Darcie, som er i sproglige vanskeligheder.

Artikler om DLD

Nedenfor kan du læse en artikel fra DR om en dreng, som har en sprogforstyrrelse.

Artikel fra EMU

Danmarks læringsportal EMU har en fin artikel om DLD, hvor Lektor Rikke Vang fortæller om vanskeligheder.

Hvad er en sprog-forstyrrelse