Er det ikke ligegyldigt, hvordan man har lært at lave sovs, bare den smager godt?
Det spørgsmål kunne man også stille sig selv omkring opnåelse af læsefærdigheder. Der er mange veje til målet.
Jeg undrer mig over, hvorfor det skal være så svært for læsesvage elever, og elever der er testet "gule" i ordblindetesten at få adgang til elektroniske bøger, så eleverne har mulighed for at få læst bøgerne højt i skolen.
Da jeg var barn, lyttede jeg til kassettebåndoptageren, mens jeg sad og tegnede. Min yngste søn lyttede til Harry Potter langt tidligere, end han kunne læse den fantastiske bog. Jeg lytter til podcasts fra Politiken og lydbøger på Mofibo, når jeg holder ferie eller kører bil.
Min bedstemor var født i et ledvogterhus udenfor Viborg. Hun fortalte, at hun lærte at læse ved hjælp af Biblen, inden hun kom i skole. I hendes barndomshjem var der ikke mange bøger udover Biblen og avisen, og hun havde derfor en begrænset adgang til viden. Hun har formentligt delvist lært at læse ved, at min oldefar læste Biblen højt for hende samtidig med, at hun læste med.
Den danske kulturhistorie bygger på, at viden i høj grad tilegnes via bøger som læses. Det er formentlig forklaringen på, at mange mennesker fortsat mener, at det er ”snyd” at få læst tekster højt eller lytte til en bog.
Det er en kultur, historie og tradition som har dybe, danske rødder, og som kan være svær at ændre på. I dag er mulighederne for at tilegne sig viden under stadig udvikling og forandring. Samtidig er kravene til en funktionel læsekompetence stærkt stigende.
At læse skolebøgerne med ørerne.
Vi har muligheden for at tilegne os viden ved at lytte med ørerne, men vi har måske svært ved at ”give slip” på vores rødder.
I skolen har vi en udfordring, da mange af undervisningsmaterialerne fra forlagene ikke udgives digitalt.
Det giver et problem for en stor gruppe elever, som af forskellige årsager har svært ved at læse de undervisningsmaterialer, som vi forventer, de skal læse på et bestemt klassetrin. Der er således ”et gab” mellem elevens læseniveau, og det niveau eleven mødes med i fagene.
Der er elever i 4 klasse, som i matematiktimen bliver mødt med undervisningsmateriale, som de ikke kan læse. Det kan også være en elev i udskolingen, som har svært ved at læse historiebogen.
Der er mange årsager til, at elever ikke læser på det niveau, som vi forventer på et givent klassetrin:
Elever, der er forsinkede i deres læseudvikling og er kommet lidt senere i gang med læsningen, men som indhenter det forsømte i løbet af 4. eller 5. klasse.
Eller elever, som på et senere tidspunkt bliver testet ordblinde.
Uanset årsagen, så sidder der en gruppe elever, som har svært ved at læse de undervisningsmaterialer, vi forventer, de kan læse. Disse børn ville være i en helt anden og meget mere givende situation, hvis teksterne var tilgængelig elektronisk, da de dermed havde mulighed for at lytte sig til dem.
Det er elever, hvor læsevanskeligheder, der ikke er blevet taget hånd om, har bredt sig til alle andre fag. De elever er på overarbejde hele skoledagen! Hver eneste skoledag - året rundt! Det er nærliggende at konkludere, at den gruppe elever ikke får lært det, vi forventer, bare fordi de ikke kan læse en tekst med øjnene. Disse elever er ikke "dumme" - de er i læsevanskeligheder eller måske ordblinde. Men de i stor risiko for ikke at få tilstrækkelig viden og derved blive "dumme", og det er vores ansvar. Fordi vi ikke giver dem adgang til at få teksten læst højt.
I dag er rammerne således, at eleven skal være testet ordblind for at være tilmeldt Nota og dermed have adgang til at få teksterne læst højt. Nota er biblioteket, hvor ordblinde kan låne bøger digitalt.
Vi har i mange år haft mulighed for at tilmelde elever til Materialebasen på Skolekom, uden at eleverne var testet ordblinde. Her havde vi en mulighed for at støtte og hjælpe de læsesvage og de “gule” elever.
Det “smuthul” har vi ikke længere, da Skolekom lukker ved årsskiftet.
Nota har overtaget materialerne fra Materialebasen. Det betyder, at de børn der tidligere fik læst tekster højt fra Materialebasen, mister deres adgang.
Det er dejligt, at der i øjeblikket er politisk fokus på ordblindhed og børn i læsevanskeligheder. Pernille Rosenkrantz-Theil udtaler i forbindelse med regeringens udspil, at en stor gruppe elever har brug for at træne deres læsefærdigheder yderligere både i skolen og i fritiden.
Jeg er stor tilhænger af, at børn og unge mennesker bliver dygtigere til at læse, da det er en kulturel færdighed. Børn ser alle andre kan læse, og det giver god livskvalitet at kunne læse og f.eks læse undertekster i biografen.
Det er også væsentligt for mig at slå fast, at ordblinde kan lære at læse og blive dygtigere læsere. Det handler om en kvalificeret indsats som tager tid - ofte lang tid.
Det handler derimod ikke om flere og tidligere ordblindetest, som Undervisningsministeriet netop har foreslået i deres udspil. Vi har test nok. Vi ved godt, hvilke elever der ikke læser alderssvarende, og hvilke elever, der er i risiko for ordblindhed, og hvilke elever der læser langsomt. Er vi i tvivl, ved vi også, hvilke andre test, vi skal bruge.
Det handler om at agere på de test, vi allerede har. Agere og ikke lade stå til.
Det handler om at lave en indsats som sikrer, at børnene kan deltage i klassemæssige sammenhænge og samtidig blive dygtigere til at læse.
Her er det væsentligt at huske på:
Når det handler om at løse en matematikopgave, handler det om at forstå teksten og løse matematikopgaven ved hjælp af de rette regneregler og formler.
Når det drejer sig om at forstå en tekst om f.eks. gletsjere og global opvarmning i geografi, handler det om at tilegne sig fagordene i faget og forstå problemet og deltage i samtalen på klassen.
Når der f.eks. skal arbejdes med “Skammerens Datter” i dansk, handler det om at analysere og forstå teksten.
Når det derimod handler om at blive dygtigere til at læse eller afkode en tekst, handler det om at vælge en bog af passende sværhedsgrad og modtage kvalificeret undervisning i lang tid.
Er det ikke ligegyldigt, hvordan børn har læst matematikbogen, når blot de løser opgaven?
Er det ikke ligegyldigt, hvordan børn har læst om gletsjere, når blot de forstår problemet og kan deltage i samtalen?
Og så lige den med sovsen: er det ikke ligegyldigt om mor har lært dig at lave sovs, eller du har læst en opskrift? Bare den smager, som sovser skal smage.
Jeg mener, tiden er moden til, at vi fornyer vores traditioner og historier, og åbner op for at alle elever, har mulighed for at få læst teksterne højt, hvis de i en kortere eller længere periode, har brug for det. Det kunne let løses, hvis alle undervisningsmaterialer var tilgængelig digitalt, eller hvis adgangskravene til Nota blev ændret.
Lad os give alle elever muligheder for at tilegne sig viden!
