Ny bekendtgørelse fra Undervisningsministeriet. Er vi ved at tabe de gule elever på gulvet?

Foråret og dermed afgangsprøverne nærmer sig. 9 års skolegang skal evalueres. For børn med læse- og skrivevanskeligheder nærmer afslutningen af 9 lange og slidsomme år sig.

Den humoristiske tegning er lavet af Ivan L. Kristensen.

I min verden er børn med læse- og skrivevanskeligheder de, der testes som gule eller røde ved Ordblindetesten. Er man så ”heldig” at score til rød, så er klistermærket klar: man er ordblind. Med det følger behovet for, at man yder en gedigen arbejdsindsats, der helst skal have den nødvendige støtte og undervisning på særlige vilkår.

Lidt anderledes forholder det sig for ”de gule børn”. Iflg. bekendtgørelse fra Undervisningsministeriet har disse hidtil været puttet i kategorien ”tilsvarende vanskeligheder”. Det gav dem samme muligheder som ”de røde” for at gøre brug af kvalificerende IT, som IntoWords, AppWriter eller CD ord samt ikke mindst ekstra tid til prøverne. Og dermed kunne de gå til eksamen på særlige vilkår. 

Sådan er det ikke længere!

Undervisningsministeriet har netop udsendt en ny bekendtgørelse. Nu er det kun de elever, der er testet røde – og dermed ordblinde, der må gå til prøve på særlige vilkår. De har nemlig en funktionsnedsættelse. 

De elever der er testet gule, falder ifølge bekendtgørelsen “Prøver på særlige vilkår og fritagelser” ikke i kategorien ordblindhed, og de har dermed ikke en funktionsnedsættelse. De gule elever skal dermed gå til prøve på almindelige vilkår. Det fremgår ikke, hvad det så er, de har!

Helt konkret betyder det, at de elever, som er testet gule, og som skal til afgangsprøverne til sommer ikke må gå til eksamen på særlige vilkår men skal op på almindelige vilkår.

Ordblindetesten deler børnene ind i 3 kategorier

  • Røde, der får prædikatet ordblinde, og altså dermed har en støtteberettiget funktionsnedsættelse. Ordblindhed er en genetisk krølle på hjernen og ofte arvelig
  • Grønne: er gruppen uden problemer.
  • Gule: hvad er der med dem? Ja, de er ikke grønne og problemfrie – og de er heller ikke røde og dermed ikke ordblinde eller har en funktionsnedsættelse. De gule har en usikker fonologisk kodning! Reelt betyder det, at børnene er usikre i bogstavernes lyde – og derfor nok også for langsomme. Man skal dog være meget opmærksom på, at der i den gule gruppe er der en del børn, der reelt er ordblinde. Derfor bør et barn, der tester gult, udredes mere dybdegående. Den nye bekendtgørelse understreger dette behov, for det kan have meget alvorlige konsekvenser for et barn, der reelt er ordblind, at havne i den gule kategori.

Det er dybt bekymrende, at Undervisningsministeriet har valgt at tillægge en forholdsvis kort test så stor værdi. Den elektroniske ordblindetest er kun et øjebliksbillede!

  • Jeg oplever, at elever kan havne i den røde kategori, uden at de nødvendigvis er ordblinde. Det kan skyldes, at der sidder mange elever, som ikke har modtaget tilstrækkelig kvalificeret undervisning i tilstrækkelig lang tid i bogstavernes lyde. Jeg kalder den gruppe elever “pædagogisk ordblinde”.
  • Jeg har set elever havne i den gule kategori og være ordblinde.
  • Jeg møder i min dagligdag elever med samme score og på samme årgang men med vidt forskellige vanskeligheder.
  • Jeg ser gule, som er langt hårdere ramt end nogle røde, fordi også tiden har indflydelsen på testresultatet.
  • Jeg har set elever, som efter en massiv indsats hos mig, i skolen og i hjemmet netop placerer sig på den anden side af grænsen for ordblindhed, hvilket i praksis betyder, at de ikke kan være tilmeldt Nota og kan gå til eksamen på særlige vilkår, medmindre de bliver udredt på anden vis.

Her er det væsentligt at huske på, at det ikke er nogen let opgave for elever med læse- og skrivevanskeligheder at lave f.eks. en stil til afgangsprøven. Det kræver stor viden om sproget, sætningsopbygninger, genrekendskab, viden om læse- og skriveteknologi at mestre at skrive og indtale en tekst.

Med den nye vejledning bliver det ekstremt vigtigt, at de elever, der placerer sig i kategorien gul, bliver udredt på anden vis, idet det kan have afgørende betydning for dem i forhold til afgangsprøverne, idet det ellers beror på en individuel vurdering og skolelederens viden på området, da de skal op til eksamen på almindelige vilkår.

Da ressourcerne på mange skoler er begrænsede, er jeg virkelig bekymret for, at der trods god vilje fra læsevejledernes side, ikke kan findes tilstrækkelig tid til at udrede eleverne yderligere. Det har aldrig været tanken, at den nationale ordblindetest skulle stå alene, men at testen skulle suppleres med en grundigere udredning for at underbygge mistanken om ordblindhed.


Retningslinjerne som fremgår af “Prøver på særlige vilkår og fritagelser”, som gælder for de ordblinde elever (de røde) er kort fortalt således i år:

  • Eleverne må gøre brug af tale til tekst i alle fag undtagen diktaten, hvor de skal bruge et skriveprogram.
  • Eleverne bør have et indgående kendskab til de hjælpemidler, de må anvende til prøven og erfaring i at bruge dem fra dagligdagen.
  • Eleverne har mulighed for forlænget tid i alle fag og pauser.
  • Eleverne må bruge skriveprogrammer som CD ord, IntoWords og AppWriter.
  • Eleverne må bruge søgefunktionen CTRL F til at søgelæse i fx. læseprøven.
  • Det må ikke fremgå af elevens besvarelse, at der er brugt tale til tekst.
  • Der skal stilles et særligt lokale til rådighed, således at ordblinde elever har mulighed for at indtale i et selvstændigt lokale.
  • Vejledningen opfordrer til, at der allerede fra 7. klasse laves en plan for, hvorledes eleven skal gå til prøven.

De gule og grønne elever skal til eksamen på almindelige vilkår. Her foreligger også en vejledning , som er værd at se nærmere på, idet der ved Dansk Skriftlig fremstilling bl.a. står: ” Der må efter skolelederens nærmere anvisninger anvendes programmer anvendt i undervisningen til behandling af tekst og billede. Programmerne kan være med stave- og grammatikkontrol.” Kilde: “Hjælpemidler ved prøver i 9. klasse”, uvm. dk

Knægten kan ikke læse. Er han dum, doven – eller bare ordblind?

Når jeg har elever inde til samtale første gang bruger vi ofte lang tid på at tale om, hvad det vil sige at være ordblind. Jeg plejer at forklare det med, at vores hjerner er sådan indrettet, at de emner, den skal arbejde med har hvert deres område inde i hovedet.

Nogle områder tager sig af vilde dyr i Afrika, andre områder lærer tysk. Der er områder for fodbold, og områder til computerspil. Ikke alle områder virker lige godt hos alle mennesker. Jeg har f.eks. et område til tysk, der fungerer rigtig dårligt.

Hvis man er ordblind, så er der problemer i området for ord, bogstaver, lyde og ofte tal. Mange ordblinde har haft lidt besvær med at lære at tale, nogle har været forsinkede i udviklingen af talesproget. Det betyder at sproget ikke er så godt gemt og gennemarbejdet i området for ord, bogstaver, lyde og tal. Og derfor kommer læsning og stavning til at drille i grundskolen.

Fælles for de fleste områder i hjernen er, at øver man sig meget og får lidt hjælp og støtte til det, så bliver de meget, meget bedre til tingene.

Jeg kan med flid og støtte godt blive god til tysk – og du kan godt lære at læse!

Derefter kigger vi på, hvad man har svært ved, hvis området for ord, bogstaver, lyde og tal ikke fungerer så godt. Udover at læse og skrive er der ofte problemer med:

  • Ugedagene
  • Månederne
  • Tabellerne, særligt de store
  • Klokken

Mange ordblinde har også svært at mobilisere ord eller huske ord, og kan have svært ved at få overblik over en tekst. Det er alt sammen helt normalt. Jeg oplever tit, at det er rart for børnene at få en forklaring på hvorfor klokken, 7 og 9 tabellen og ugedagene driller, og hvorfor de ikke altid lige har styr på månederne. En god del af de ordblinde er rigtig gode til matematik, men de kan have svært ved at benævne f. 72 og 91. De ved godt at 72 kommer efter 71 og er 10 mindre end 82, men de har ofte svært at sige tallet.

Der er en vis grad af arvelighed i dysleksi. Det taler vi selvfølgelig om. Og ofte viser det sig, at en eller begge forældre, eller måske bedsteforældre også har haft problemer med at læse og skrive.

Hjernen kan lide at arbejde, og den kan sagtens udvikle de svage områder. Øvelse gør mester og støtte gør tryg!

Ordblinde kan og bør lave det samme som andre elever.

De er derfor afhængige af at blive mødt som dygtige og ikke dumme.

De bedste hilsner med ønsket om en god weekend fra Hanne

Ordblindhed er en krølle på hjernen

……der med en målrettet indsats kan rettes ud.

Nogle tanker omkring ”Sundhedsmagasinet:

Jeg er ikke dum – jeg er ordblind”, (DR1 30. OKT. 2018 KL. 21:55)

I den i øvrigt glimrende udsendelse møder vi den ordblinde Ronja på 12. Hendes og forældrenes forløb i forhold til at få støtte til Ronja er – desværre – typisk. Allerede i 1. klasse er forældrene opmærksomme på Ronjas vanskeligheder, uden at der sker noget ved det. I 3. klasse testes hun ordblind. Men det udløser ikke nogen støtte til Ronja. Først da Ronja, i forbindelse med at familien flytter, skal skifte skole sker der noget. Forældrene gør en indsats for at finde frem til en folkeskole, hvor der er fokus på ordblindhed. Her starter hun så i 6. klasse!!!

I 6. klasse!!!

Halvdelen af grundskoleforløbet er gennemført uden at Ronja har fået hverken den støtte hun har krav på, endsige den støtte hun har behov for.

Jeg bliver forarget, og jeg bliver vred. På Ronjas vegne. Og det gør jeg igen og igen. For Ronjas historie er ikke unik, ikke et særtilfælde. Desværre er den nærmest normen.

Det er fint, at der nu er kommet fokus på Ronjas situation, fint, at hun omsider får støtte. Men helt ærligt hvor meget bedre, gladere og rigere kunne hendes liv have været, hvis der blot var sat ind overfor ordblindheden noget tidligere.

Vi ved, det nytter at en målrettet indsats virker. Vi ved, at der skal fokuseret træning, træning og endnu mere træning til. Overindlæring og computerstøtte.

Som forældre skal vi have forventninger til vores børn; det skal vi også have til de ordblinde børn Og vi skal sørge for at de får den hjælp og støtte, der skal til for at de lykkes! Nu kommer vi til min ”lille forargelse” – i al sin velmenende nydelighed emmer udsendelsens vært, Peter Q. Geisling, venligt: ”Hvor er det synd for dig.

Nej, det er ikke synd! Det er en ekstra udfordring for barnet, men en udfordring, der kan besejres.

Med en kompetent og målrettet indsats kan alle ordblinde børn lære at læse og beherske sproget!

God weekend!

De bedste hilsner fra Hanne

PS. Du kan se udsendelse via linket.

Sundhedsmagasinet: Jeg er ikke dum, jeg er ordblind

Vi kan opfylde Gummitarzans største ønske uden hekseri.

Omend det var en heks, der gav Gummitarzan lov til at læse i den fantastiske bog af Ole Lund Kirkegaard, kan ønsket stadig opfyldes; omend det kræver tid, viden og ressourcer.

Inden jeg gik på sommerferien udkom Ordblindeforeningens sommernummer, hvor mit debatindlæg fra Politiken var gengivet. Debatindlægget er fra december 2016 . Skolerne har siden haft mulighed for at arbejde med den nationale ordblindetest.

Er der flere ordblinde børn i Herning?

Jeg tror næppe, der er flere ordblinde i Herning Kommune end i Silkeborg Kommune. Det giver dog anledning til bekymring, når tal fra Nota viser, at den nationale ordblindetest bliver brugt meget forskelligt. Det viser sig, at der bliver testet 16% i Herning Kommune og langt færre i nabokommunen Silkeborg og fx. hovedstadsområdet, hvor tallene er under 4%.  Det er dog op til kommunerne selv at bestemme, hvordan de vil teste for ordblindhed, så derfor kan de have valgt at bruge andre test. Du kan læse mere her.

Tallene kunne give mig “tanken”,  at nogle kommuner stadig har afskaffet diagnosen ordblindhed/dysleksi, idet de ikke ønsker, at ordene skal indgå i vurderingerne af børnene. Måske skyldes det,  at de er bange for, at diagnosen udløser et krav om kvalificerende IT eller en særlig indsats i læsning og stavning. 

Den humoristiske tegning er lavet af Ivan L. Kristensen

Mens diagnoserne “svæver i luften”,  og skoletiden går,  er det væsentligt at holde sig for øje, at der for børnene kun er een ting, der tæller, når bogstaverne driller.

Det er ønsket om at lære at læse og stave som Gummitarzan.

I Gummitarzan kan heksen trylle, så problemet forsvinder for en tid.  Det er ganske naturligt, at mange forældre og børn brændende ønsker sig, at problemet kan “trylles væk”.

Derfor er det væsentligt at huske på den danske læseprofessor Carsten Elbro, som skriver: “Ordblindhed skyldes hverken dårlig begavelse, synsvanskeligheder eller problemer med at kende forskel på venstre og højre. Derimod har ordblinde vanskeligt ved at opdele sammenhængende tale i de sproglyde (fonemer), som danner grundlaget for skriften” 

Du kan læse mit debatindlæg fra Politiken den 22/12-2016 nedenfor

Vi kan opfylde Gummitarzans største ønske uden hekseri.

Gummitarzan kunne læse en enkelt dag, fordi en heks gav ham lov.  I dag kan vi gøre det langt bedre for ordblinde børn, men det kræver både midler og tid.

VI HUSKER ALLE Gummitarzan, som ønskede at læse. Han fik sit ønske opfyldt en enkelt dag ved hjælp af en heks. I dag behøver vi ingen hekse for at opfylde Gummitarzans ønske.

I dag kan børns vanskeligheder med bogstaver og læsning løses ved hjælp af undervisning, som planlægges på baggrund af anbefalinger fra forskning. Den særlige indsats bør kombineres med nutidens tryllepulver fra apps, iPad og computer, for at eleverne kan deltage på lige vilkår i klassesammenhænge.

Som forældre ved vi godt, at vores børn har brug for at læse og skrive for at klare en uddannelse. Vi bliver derfor bekymrede, når projektet ikke lykkes.

Gummitarzan er helt alene i bogen af Ole Lund Kirkegård, men faktisk er 7 procent af alle danskere ordblinde, og langt flere har problemer med at læse og skrive. Det svarer til omtrent to elever i hver klasse. Derudover er der i hver klasse en gruppe elever, for hvem bogstaverne driller, så de har læsevanskeligheder.

Det er væsentligt at slå fast, at ordblindhed ikke skyldes dårlig begavelse. Årsagen skal findes i en langsom og usikker forbindelse mellem bogstav og lyd. Vi ved også, at ordblindhed er arveligt og kan komme til udtryk på forskellige måder. Undervisningsministeriet har ønsket at sætte fokus på ordblindhed og har netop udsendt ordblinde-risikotesten. Testen kan bruges i de små klasser for at finde elever, der er i øget risiko for at udvikle ordblindhed. Fra forskning ved vi, at en tidlig indsats er altafgørende, når bogstaverne driller.

Ordblindetesten har en del elever fået tilbudt, og mange elever er allerede testet. Fra skoleåret 2017/18 har forældre retskrav på at få foretaget ordblindetesten en gang i barnets skoletid. Vi har en vigtig opgave, når vi ved, at 7 procent er ordblinde. Lægger vi dertil de børn, som også har problemer med læsningen og stavningen, nærmer vi os de 15-20 procent. Børn i den sidste gruppe kan være elever, som er blevet testet i ordblindetesten, hvor resultatet ikke viser ordblindhed, men usikker fonologisk kodning.

Det er vigtigt at vide, at elever, som er testet med disse resultater, alle har brug for en individuel indsats. Vi står derfor med en synlig stor og sårbar gruppe elever, som er i risiko for at blive skoletrætte og ikke komme ordentligt videre i uddannelsessystemet, fordi de ikke kan honorere kravene til læsning og skrivning.

Ordblinde børn kan sagtens lære at læse. Indsatsen over for børn, som har problemer med bogstaverne, læsningen og stavningen, er kort fortalt en intensiv og rolig undervisning i bogstavernes form og lyd, som bygger på forskellige gentagelser. Dernæst er det vigtigt med en meget grundig træning i læse- og stavestrategier og undervisning i kvalificerende it for at kompensere for de læsevanskeligheder, eleverne befinder sig i.

GEVINSTEN VED en sådan indsats er børn, som i højere grad er i stand til at være en del af fællesskabet i klassen, oplever en stigende grad af glæde ved skolen og har mod på fremtiden. Børn, der får lært at læse og skrive og oplever et voksende overskud til at deltage i aktiviteter i fritiden, fordi de ikke længere er på hårdt overarbejde i skolen. Og børn, som på trods af problemer med læsning, stavning og skrivning drømmer om videre uddannelse i lighed med andre børn, og som får gennemført en uddannelse.

I den kommende tid vil flere skoleelever blive testet. Nogle elever vil blive testet ordblinde og andre usikre læsere. I de mindre klasser vil andre børn møde ordblinde-risikotesten, som vil vise, hvilke elever der har en forøget risiko for vanskeligheder med bogstaverne. Testen vil bekræfte det billede, som mange lærere og læsevejledere har af en større gruppe elever, som har brug for en særlig indsats. At undervise børn i læsevanskeligheder kræver mange ressourcer og tid, da de har brug for mange gentagelser for at lære bogstavernes lyde og form. Under de nuværende økonomiske rammer er det vanskeligt for skolerne at tilbyde en tilstrækkelig stor indsats.

På skolerne sidder dygtige lærere og læsevejledere, som kan gøre en forskel. Men de mangler tit timerne og det nødvendige it-grej for at tilrettelægge en fyldestgørende indsats, som dækker helt fra 1. klasse, til eleverne forlader skolen. En løbende indsats gennem hele skoletiden er nødvendig. Kun på den måde kan elever deltage på lige fod med deres klassekammerater og tilegne sig de nødvendige kompetencer til videre uddannelse.

Det er værd at huske på, at ordblinde-risikotesten og ordblindetesten først får virkelig værdi for børnene og lærerne i det øjeblik, der følger økonomiske midler med til skolen, således at der kan afsættes ressourcer til at planlægge en fornuftig og givende indsats.

Gummitarzan kunne kun læse en enkelt dag.

I dag kan vi gøre det langt bedre, da vi kan lære børnene at læse og skrive, så de kan bruge det resten af livet.