At læse skolebøgerne med ørerne.

Er det ikke ligegyldigt, hvordan man har lært at lave sovs, bare den smager godt?

Det spørgsmål kunne man også stille sig selv omkring opnåelse af læsefærdigheder. Der er mange veje til målet.

Jeg undrer mig over, hvorfor det skal være så svært for læsesvage elever, og elever der er testet “gule” i ordblindetesten at få adgang til elektroniske bøger, så eleverne har mulighed for at få læst bøgerne højt i skolen.

Da jeg var barn, lyttede jeg til kassettebåndoptageren, mens jeg sad og tegnede.  Min yngste søn lyttede til Harry Potter langt tidligere, end han kunne læse den fantastiske bog.  Jeg lytter til podcasts fra Politiken og lydbøger på Mofibo, når jeg holder ferie eller kører bil. 

Min bedstemor var født i et ledvogterhus udenfor Viborg. Hun fortalte, at hun lærte at læse ved hjælp af Biblen, inden hun kom i skole. I hendes barndomshjem var der ikke mange bøger udover Biblen og avisen, og hun havde derfor en begrænset adgang til viden. Hun har formentligt delvist lært at læse ved, at min oldefar læste Biblen højt for hende samtidig med, at hun læste med.

Den danske kulturhistorie bygger på, at viden i høj grad tilegnes via bøger som læses. Det er formentlig forklaringen på, at mange mennesker fortsat mener, at det er ”snyd” at få læst tekster højt eller lytte til en bog. 

Det er en kultur, historie og tradition som har dybe, danske rødder, og som kan være svær at ændre på. I dag er mulighederne for at tilegne sig viden under stadig udvikling og forandring. Samtidig er kravene til en funktionel læsekompetence stærkt stigende.

Vi har muligheden for at tilegne os viden ved at lytte med ørerne, men vi har måske svært ved at ”give slip” på vores rødder.

I skolen har vi en udfordring, da mange af undervisningsmaterialerne fra forlagene ikke udgives digitalt.

Det giver et problem for en stor gruppe elever, som af forskellige årsager har svært ved at læse de undervisningsmaterialer, som vi forventer, de skal læse på et bestemt klassetrin. Der er således ”et gab” mellem elevens læseniveau, og det niveau eleven mødes med i fagene.

Der er elever i 4 klasse, som i matematiktimen bliver mødt med undervisningsmateriale, som de ikke kan læse. Det kan også være en elev i udskolingen, som har svært ved at læse historiebogen.

Der er mange årsager til, at elever ikke læser på det niveau, som vi forventer på et givent klassetrin:

  • Elever, der er forsinkede i deres læseudvikling og er kommet lidt senere i gang med læsningen, men som indhenter det forsømte i løbet af 4. eller 5. klasse.
  • Eller elever, som på et senere tidspunkt bliver testet ordblinde. 

Uanset årsagen, så sidder der en gruppe elever, som har svært ved at læse de undervisningsmaterialer, vi forventer, de kan læse. Disse børn ville være i en helt anden og meget mere givende situation, hvis teksterne var tilgængelig elektronisk, da de dermed havde mulighed for at lytte sig til dem.

Det er elever, hvor læsevanskeligheder, der ikke er blevet taget hånd om, har bredt sig til alle andre fag.  De elever er på overarbejde hele skoledagen! Hver eneste skoledag – året rundt! Det er nærliggende at konkludere, at den gruppe elever ikke får lært det, vi forventer, bare fordi de ikke kan læse en tekst med øjnene. Disse elever er ikke “dumme” – de er i læsevanskeligheder eller måske ordblinde. Men de i stor risiko for ikke at få tilstrækkelig viden og derved blive “dumme”, og det er vores ansvar. Fordi vi ikke giver dem adgang til at få teksten læst højt.

I dag er rammerne således, at eleven skal være testet ordblind for at være tilmeldt Nota og dermed have adgang til at få teksterne læst højt. Nota er biblioteket, hvor ordblinde kan låne bøger digitalt.

Vi har i mange år haft mulighed for at tilmelde elever til Materialebasen på Skolekom, uden at eleverne var testet ordblinde. Her havde vi en mulighed for at støtte og hjælpe de læsesvage og de “gule” elever. 

Det “smuthul” har vi ikke længere, da Skolekom lukker ved årsskiftet.

Nota har overtaget materialerne fra Materialebasen. Det betyder, at de børn der tidligere fik læst tekster højt fra Materialebasen, mister deres adgang. 

Det er dejligt, at der i øjeblikket er politisk fokus på ordblindhed og børn i læsevanskeligheder. Pernille Rosenkrantz-Theil udtaler i forbindelse med regeringens udspil, at en stor gruppe elever har brug for at træne deres læsefærdigheder yderligere både i skolen og i fritiden.

Jeg er stor tilhænger af, at børn og unge mennesker bliver dygtigere til at læse, da det er en kulturel færdighed. Børn ser alle andre kan læse, og det giver god livskvalitet at kunne læse og f.eks læse undertekster i biografen.

Det er også væsentligt for mig at slå fast, at ordblinde kan lære at læse og blive dygtigere læsere.  Det handler om en kvalificeret indsats som tager tid – ofte lang tid. 

Det handler derimod ikke om flere og tidligere ordblindetest, som Undervisningsministeriet netop har foreslået i deres udspil. Vi har test nok. Vi ved godt, hvilke elever der ikke læser alderssvarende, og hvilke elever, der er i risiko for ordblindhed, og hvilke elever der læser langsomt. Er vi i tvivl, ved vi også, hvilke andre test, vi skal bruge.

Det handler om at agere på de test, vi allerede har. Agere og ikke lade stå til.

Det handler om at lave en indsats som sikrer, at børnene kan deltage i klassemæssige sammenhænge og samtidig blive dygtigere til at læse.

Her er det væsentligt at huske på:

  • Når det handler om at løse en matematikopgave, handler det om at forstå teksten og løse matematikopgaven ved hjælp af de rette regneregler og formler.
  • Når det drejer sig om at forstå en tekst om f.eks. gletsjere og global opvarmning i geografi, handler det om at tilegne sig fagordene i faget og forstå problemet og deltage i samtalen på klassen.
  • Når der f.eks. skal arbejdes med “Skammerens Datter” i dansk, handler det om at analysere og forstå teksten.
  • Når det derimod handler om at blive dygtigere til at læse eller afkode en tekst, handler det om at vælge en bog af passende sværhedsgrad og modtage kvalificeret undervisning i lang tid. 

Er det ikke ligegyldigt, hvordan børn har læst matematikbogen, når blot de løser opgaven?

Er det ikke ligegyldigt, hvordan børn har læst om gletsjere, når blot de forstår problemet og kan deltage i samtalen?

Og så lige den med sovsen: er det ikke ligegyldigt om mor har lært dig at lave sovs, eller du har læst en opskrift? Bare den smager, som sovser skal smage.

Jeg mener, tiden er moden til, at vi fornyer vores traditioner og historier, og åbner op for at alle elever, har mulighed for at få læst teksterne højt, hvis de i en kortere eller længere periode, har brug for det. Det kunne let løses, hvis alle undervisningsmaterialer var tilgængelig digitalt, eller hvis adgangskravene til Nota blev ændret. 

Lad os give alle elever muligheder for at tilegne sig viden!

Læsevenlige hilsner Hanne Maigaard


Rart at vide om ordblindhed

Nota

Nota er biblioteket for ordblinde. Adgang til Nota kræver, at eleven er testet ordblind. Det kan ske ved, at eleven enten er testet “rød” i den nationale eller testet ved hjælp af fx. Elbros ordlister og Testbatteriet. 

Retskrav på ordblindetest

Forældre har én gang i skoleforløbet fra den 1. marts på 4. klassetrin krav på, at der foretages en ordblindetest af deres barn. Retskravet gælder alene en ordblindetest, idet det er op til den enkelte skole at vælge testen. Retskravet er ikke fulgt op af et retskrav om en særlig målrettet indsats. Her gælder de almindelige regler i folkeskoleloven.

Den nationale ordblindetest

Testen kan benyttes fra 3. klasse og stilles gratis til rådighed af Undervisningsministeriet.

Foruden den nationale ordblindetest findes der en række test. De mest benyttede er:

Ordblinderisikotesten

Testen kan anvendes fra 0.klasse og giver et billede af risikoen for at udvikle ordblindhed, idet den tester, hvorvidt eleven har vanskeligheder med bogstavernes lyde.

DVO-testen

Testen bruges for tidligt i forløbet at blive opmærksom på elever med ordblindevanskeligheder i en klasse, idet testen kan bruges som et screeningsværktøj af alle elever i en klasse.

Elbros ordlister

Ordlisterne er udviklet af den danske læseforsker Carsten Elbro og kan anvendes fra 2. klasse. Ordlisterne suppleres ofte med test som “Testbatteriet”, som tester forskellige områder indenfor sprog og hukommelse, som har stor betydning i forhold til læsevanskeligheder. Derudover bruges ofte standardiserede staveprøver som fx. ST- prøver.

Definition af ordblindhed og dysleksi

Ordblindhed og dysleksi er synonymer og betyder det samme. En af de førende inden for læseområdet i Danmark professor Carsten Elbro skriver følgende: “Ordblindhed, dysleksi, er markante vanskeligheder ved at lære at læse og skrive, som beror på langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde.” Carsten Elbro skriver videre: ”Ordblindhed skyldes hverken dårlig begavelse, synsvanskeligheder eller problemer med at kende forskel på venstre og højre”. Fra forskning ved vi, at mange ordblinde ved hjælp af en systematisk og struktureret undervisning med tiden kan opnå sikre og gode læsekompetencer. Da ordblindhed er en forstyrrelse i sprogcentret kan ordblinde også have andre sproglige vanskeligheder som langsom benævnelse og ordmobiliseringsvanskeligheder.

Knægten kan ikke læse. Er han dum, doven – eller bare ordblind?

Når jeg har elever inde til samtale første gang bruger vi ofte lang tid på at tale om, hvad det vil sige at være ordblind. Jeg plejer at forklare det med, at vores hjerner er sådan indrettet, at de emner, den skal arbejde med har hvert deres område inde i hovedet.

Nogle områder tager sig af vilde dyr i Afrika, andre områder lærer tysk. Der er områder for fodbold, og områder til computerspil. Ikke alle områder virker lige godt hos alle mennesker. Jeg har f.eks. et område til tysk, der fungerer rigtig dårligt.

Hvis man er ordblind, så er der problemer i området for ord, bogstaver, lyde og ofte tal. Mange ordblinde har haft lidt besvær med at lære at tale, nogle har været forsinkede i udviklingen af talesproget. Det betyder at sproget ikke er så godt gemt og gennemarbejdet i området for ord, bogstaver, lyde og tal. Og derfor kommer læsning og stavning til at drille i grundskolen.

Fælles for de fleste områder i hjernen er, at øver man sig meget og får lidt hjælp og støtte til det, så bliver de meget, meget bedre til tingene.

Jeg kan med flid og støtte godt blive god til tysk – og du kan godt lære at læse!

Derefter kigger vi på, hvad man har svært ved, hvis området for ord, bogstaver, lyde og tal ikke fungerer så godt. Udover at læse og skrive er der ofte problemer med:

  • Ugedagene
  • Månederne
  • Tabellerne, særligt de store
  • Klokken

Mange ordblinde har også svært at mobilisere ord eller huske ord, og kan have svært ved at få overblik over en tekst. Det er alt sammen helt normalt. Jeg oplever tit, at det er rart for børnene at få en forklaring på hvorfor klokken, 7 og 9 tabellen og ugedagene driller, og hvorfor de ikke altid lige har styr på månederne. En god del af de ordblinde er rigtig gode til matematik, men de kan have svært ved at benævne f. 72 og 91. De ved godt at 72 kommer efter 71 og er 10 mindre end 82, men de har ofte svært at sige tallet.

Der er en vis grad af arvelighed i dysleksi. Det taler vi selvfølgelig om. Og ofte viser det sig, at en eller begge forældre, eller måske bedsteforældre også har haft problemer med at læse og skrive.

Hjernen kan lide at arbejde, og den kan sagtens udvikle de svage områder. Øvelse gør mester og støtte gør tryg!

Ordblinde kan og bør lave det samme som andre elever.

De er derfor afhængige af at blive mødt som dygtige og ikke dumme.

De bedste hilsner med ønsket om en god weekend fra Hanne

Ordblindhed er en krølle på hjernen

……der med en målrettet indsats kan rettes ud.

Nogle tanker omkring ”Sundhedsmagasinet:

Jeg er ikke dum – jeg er ordblind”, (DR1 30. OKT. 2018 KL. 21:55)

I den i øvrigt glimrende udsendelse møder vi den ordblinde Ronja på 12. Hendes og forældrenes forløb i forhold til at få støtte til Ronja er – desværre – typisk. Allerede i 1. klasse er forældrene opmærksomme på Ronjas vanskeligheder, uden at der sker noget ved det. I 3. klasse testes hun ordblind. Men det udløser ikke nogen støtte til Ronja. Først da Ronja, i forbindelse med at familien flytter, skal skifte skole sker der noget. Forældrene gør en indsats for at finde frem til en folkeskole, hvor der er fokus på ordblindhed. Her starter hun så i 6. klasse!!!

I 6. klasse!!!

Halvdelen af grundskoleforløbet er gennemført uden at Ronja har fået hverken den støtte hun har krav på, endsige den støtte hun har behov for.

Jeg bliver forarget, og jeg bliver vred. På Ronjas vegne. Og det gør jeg igen og igen. For Ronjas historie er ikke unik, ikke et særtilfælde. Desværre er den nærmest normen.

Det er fint, at der nu er kommet fokus på Ronjas situation, fint, at hun omsider får støtte. Men helt ærligt hvor meget bedre, gladere og rigere kunne hendes liv have været, hvis der blot var sat ind overfor ordblindheden noget tidligere.

Vi ved, det nytter at en målrettet indsats virker. Vi ved, at der skal fokuseret træning, træning og endnu mere træning til. Overindlæring og computerstøtte.

Som forældre skal vi have forventninger til vores børn; det skal vi også have til de ordblinde børn Og vi skal sørge for at de får den hjælp og støtte, der skal til for at de lykkes! Nu kommer vi til min ”lille forargelse” – i al sin velmenende nydelighed emmer udsendelsens vært, Peter Q. Geisling, venligt: ”Hvor er det synd for dig.

Nej, det er ikke synd! Det er en ekstra udfordring for barnet, men en udfordring, der kan besejres.

Med en kompetent og målrettet indsats kan alle ordblinde børn lære at læse og beherske sproget!

God weekend!

De bedste hilsner fra Hanne

PS. Du kan se udsendelse via linket.

Sundhedsmagasinet: Jeg er ikke dum, jeg er ordblind