Ny bekendtgørelse fra Undervisningsministeriet. Er vi ved at tabe de gule elever på gulvet?

Foråret og dermed afgangsprøverne nærmer sig. 9 års skolegang skal evalueres. For børn med læse- og skrivevanskeligheder nærmer afslutningen af 9 lange og slidsomme år sig.

Den humoristiske tegning er lavet af Ivan L. Kristensen.

I min verden er børn med læse- og skrivevanskeligheder de, der testes som gule eller røde ved Ordblindetesten. Er man så ”heldig” at score til rød, så er klistermærket klar: man er ordblind. Med det følger behovet for, at man yder en gedigen arbejdsindsats, der helst skal have den nødvendige støtte og undervisning på særlige vilkår.

Lidt anderledes forholder det sig for ”de gule børn”. Iflg. bekendtgørelse fra Undervisningsministeriet har disse hidtil været puttet i kategorien ”tilsvarende vanskeligheder”. Det gav dem samme muligheder som ”de røde” for at gøre brug af kvalificerende IT, som IntoWords, AppWriter eller CD ord samt ikke mindst ekstra tid til prøverne. Og dermed kunne de gå til eksamen på særlige vilkår. 

Sådan er det ikke længere!

Undervisningsministeriet har netop udsendt en ny bekendtgørelse. Nu er det kun de elever, der er testet røde – og dermed ordblinde, der må gå til prøve på særlige vilkår. De har nemlig en funktionsnedsættelse. 

De elever der er testet gule, falder ifølge bekendtgørelsen “Prøver på særlige vilkår og fritagelser” ikke i kategorien ordblindhed, og de har dermed ikke en funktionsnedsættelse. De gule elever skal dermed gå til prøve på almindelige vilkår. Det fremgår ikke, hvad det så er, de har!

Helt konkret betyder det, at de elever, som er testet gule, og som skal til afgangsprøverne til sommer ikke må gå til eksamen på særlige vilkår men skal op på almindelige vilkår.

Ordblindetesten deler børnene ind i 3 kategorier

  • Røde, der får prædikatet ordblinde, og altså dermed har en støtteberettiget funktionsnedsættelse. Ordblindhed er en genetisk krølle på hjernen og ofte arvelig
  • Grønne: er gruppen uden problemer.
  • Gule: hvad er der med dem? Ja, de er ikke grønne og problemfrie – og de er heller ikke røde og dermed ikke ordblinde eller har en funktionsnedsættelse. De gule har en usikker fonologisk kodning! Reelt betyder det, at børnene er usikre i bogstavernes lyde – og derfor nok også for langsomme. Man skal dog være meget opmærksom på, at der i den gule gruppe er der en del børn, der reelt er ordblinde. Derfor bør et barn, der tester gult, udredes mere dybdegående. Den nye bekendtgørelse understreger dette behov, for det kan have meget alvorlige konsekvenser for et barn, der reelt er ordblind, at havne i den gule kategori.

Det er dybt bekymrende, at Undervisningsministeriet har valgt at tillægge en forholdsvis kort test så stor værdi. Den elektroniske ordblindetest er kun et øjebliksbillede!

  • Jeg oplever, at elever kan havne i den røde kategori, uden at de nødvendigvis er ordblinde. Det kan skyldes, at der sidder mange elever, som ikke har modtaget tilstrækkelig kvalificeret undervisning i tilstrækkelig lang tid i bogstavernes lyde. Jeg kalder den gruppe elever “pædagogisk ordblinde”.
  • Jeg har set elever havne i den gule kategori og være ordblinde.
  • Jeg møder i min dagligdag elever med samme score og på samme årgang men med vidt forskellige vanskeligheder.
  • Jeg ser gule, som er langt hårdere ramt end nogle røde, fordi også tiden har indflydelsen på testresultatet.
  • Jeg har set elever, som efter en massiv indsats hos mig, i skolen og i hjemmet netop placerer sig på den anden side af grænsen for ordblindhed, hvilket i praksis betyder, at de ikke kan være tilmeldt Nota og kan gå til eksamen på særlige vilkår, medmindre de bliver udredt på anden vis.

Her er det væsentligt at huske på, at det ikke er nogen let opgave for elever med læse- og skrivevanskeligheder at lave f.eks. en stil til afgangsprøven. Det kræver stor viden om sproget, sætningsopbygninger, genrekendskab, viden om læse- og skriveteknologi at mestre at skrive og indtale en tekst.

Med den nye vejledning bliver det ekstremt vigtigt, at de elever, der placerer sig i kategorien gul, bliver udredt på anden vis, idet det kan have afgørende betydning for dem i forhold til afgangsprøverne, idet det ellers beror på en individuel vurdering og skolelederens viden på området, da de skal op til eksamen på almindelige vilkår.

Da ressourcerne på mange skoler er begrænsede, er jeg virkelig bekymret for, at der trods god vilje fra læsevejledernes side, ikke kan findes tilstrækkelig tid til at udrede eleverne yderligere. Det har aldrig været tanken, at den nationale ordblindetest skulle stå alene, men at testen skulle suppleres med en grundigere udredning for at underbygge mistanken om ordblindhed.


Retningslinjerne som fremgår af “Prøver på særlige vilkår og fritagelser”, som gælder for de ordblinde elever (de røde) er kort fortalt således i år:

  • Eleverne må gøre brug af tale til tekst i alle fag undtagen diktaten, hvor de skal bruge et skriveprogram.
  • Eleverne bør have et indgående kendskab til de hjælpemidler, de må anvende til prøven og erfaring i at bruge dem fra dagligdagen.
  • Eleverne har mulighed for forlænget tid i alle fag og pauser.
  • Eleverne må bruge skriveprogrammer som CD ord, IntoWords og AppWriter.
  • Eleverne må bruge søgefunktionen CTRL F til at søgelæse i fx. læseprøven.
  • Det må ikke fremgå af elevens besvarelse, at der er brugt tale til tekst.
  • Der skal stilles et særligt lokale til rådighed, således at ordblinde elever har mulighed for at indtale i et selvstændigt lokale.
  • Vejledningen opfordrer til, at der allerede fra 7. klasse laves en plan for, hvorledes eleven skal gå til prøven.

De gule og grønne elever skal til eksamen på almindelige vilkår. Her foreligger også en vejledning , som er værd at se nærmere på, idet der ved Dansk Skriftlig fremstilling bl.a. står: ” Der må efter skolelederens nærmere anvisninger anvendes programmer anvendt i undervisningen til behandling af tekst og billede. Programmerne kan være med stave- og grammatikkontrol.” Kilde: “Hjælpemidler ved prøver i 9. klasse”, uvm. dk

Kampen om den ordblindes håndvåben

Ordblindhed er ikke en livstidsdom med fast ophold på C-holdet. Men det er 10 års hårdt og målrettet arbejde med ord og bogstaver. Ordblinde børn, er børn, der pr. definition er på overarbejde hver dag i grundskolen.

Disse børn har et håndvåben, en hjælper i baglommen, en støtte i snart sagt alle situationer: deres mobiltelefon!

Og nu mødes de i skolen af et ny puritansk forbud mod at bruge deres mobiltelefon!

Forbud mod at bruge mobiltelefoner breder sig som en californisk skovbrand gennem den dansk folkeskole! Nærvær og fokus er hensigten vel, og det er da sikkert fint. Men for en ordblind er det en katastrofe!

Mobilen er et nødvendigt håndvåben, et uundværligt hjælpemiddel, hvis ungerne har været så heldige at lære at bruge mobilen rigtigt!

Og hvad er det så mobilen gør for den ordblinde:

  • Barnet kan indtale dele eller hele tekster direkte i et dokument f.eks via Google drev.
  • Der søges hurtigt oplysninger på nettet.
  • Stavemåder tjekkes – f.eks. via SIRI på iPhone.
  • SIRI kan mange, mange ting, der er relevante for den ordblinde, og hun er hurtig!
  • Barnet kan tage fotos af informationer fra tavlen, tage billeder af dele af opgaver.
  • Der kan indtales til huskelister og beskeder.
  • Så er der apps, der kan læse tekststykker højt.

Og meget, meget mere.

Håndvåben til den ordblinde:  Det er ikke snyd. Det er smart!

Ved at bruge mobilen aktivt sparer det ordblinde barn TID i skolen, hvor det i forvejen er på overarbejde og er bagud på TID i forhold til dets kammerater.

Her er det også vigtigt at pointere, at ordblinde i forskellige grader kan være ramt på deres arbejdshukommelse, og derfor har brug for at kunne tage et hurtigt foto af tavlens informationer.

Ordblinde børn må bruge mobiltelefonen til eksamen, så den skal selvfølgelig også være en del af hverdagen.

Så bundlinjen er: Støt aktivt – frem for passivt at modarbejde et i forvejen hårdtarbejdende barn!

  • Mobiltelefon med apps i skolen
  • Gode PC’ere eller Ipads, der er opdaterede med de nyeste læseprogrammer
  • Ressourcer til målrettet læsetræning – og her halter det voldsomt i mange skoler

De bedste hilsner med ønsket om en god weekend fra Hanne

Ordblindhed er en krølle på hjernen

……der med en målrettet indsats kan rettes ud.

Nogle tanker omkring ”Sundhedsmagasinet:

Jeg er ikke dum – jeg er ordblind”, (DR1 30. OKT. 2018 KL. 21:55)

I den i øvrigt glimrende udsendelse møder vi den ordblinde Ronja på 12. Hendes og forældrenes forløb i forhold til at få støtte til Ronja er – desværre – typisk. Allerede i 1. klasse er forældrene opmærksomme på Ronjas vanskeligheder, uden at der sker noget ved det. I 3. klasse testes hun ordblind. Men det udløser ikke nogen støtte til Ronja. Først da Ronja, i forbindelse med at familien flytter, skal skifte skole sker der noget. Forældrene gør en indsats for at finde frem til en folkeskole, hvor der er fokus på ordblindhed. Her starter hun så i 6. klasse!!!

I 6. klasse!!!

Halvdelen af grundskoleforløbet er gennemført uden at Ronja har fået hverken den støtte hun har krav på, endsige den støtte hun har behov for.

Jeg bliver forarget, og jeg bliver vred. På Ronjas vegne. Og det gør jeg igen og igen. For Ronjas historie er ikke unik, ikke et særtilfælde. Desværre er den nærmest normen.

Det er fint, at der nu er kommet fokus på Ronjas situation, fint, at hun omsider får støtte. Men helt ærligt hvor meget bedre, gladere og rigere kunne hendes liv have været, hvis der blot var sat ind overfor ordblindheden noget tidligere.

Vi ved, det nytter at en målrettet indsats virker. Vi ved, at der skal fokuseret træning, træning og endnu mere træning til. Overindlæring og computerstøtte.

Som forældre skal vi have forventninger til vores børn; det skal vi også have til de ordblinde børn Og vi skal sørge for at de får den hjælp og støtte, der skal til for at de lykkes! Nu kommer vi til min ”lille forargelse” – i al sin velmenende nydelighed emmer udsendelsens vært, Peter Q. Geisling, venligt: ”Hvor er det synd for dig.

Nej, det er ikke synd! Det er en ekstra udfordring for barnet, men en udfordring, der kan besejres.

Med en kompetent og målrettet indsats kan alle ordblinde børn lære at læse og beherske sproget!

God weekend!

De bedste hilsner fra Hanne

PS. Du kan se udsendelse via linket.

Sundhedsmagasinet: Jeg er ikke dum, jeg er ordblind