At læse skolebøgerne med ørerne.

Er det ikke ligegyldigt, hvordan man har lært at lave sovs, bare den smager godt?

Det spørgsmål kunne man også stille sig selv omkring opnåelse af læsefærdigheder. Der er mange veje til målet.

Jeg undrer mig over, hvorfor det skal være så svært for læsesvage elever, og elever der er testet “gule” i ordblindetesten at få adgang til elektroniske bøger, så eleverne har mulighed for at få læst bøgerne højt i skolen.

Da jeg var barn, lyttede jeg til kassettebåndoptageren, mens jeg sad og tegnede.  Min yngste søn lyttede til Harry Potter langt tidligere, end han kunne læse den fantastiske bog.  Jeg lytter til podcasts fra Politiken og lydbøger på Mofibo, når jeg holder ferie eller kører bil. 

Min bedstemor var født i et ledvogterhus udenfor Viborg. Hun fortalte, at hun lærte at læse ved hjælp af Biblen, inden hun kom i skole. I hendes barndomshjem var der ikke mange bøger udover Biblen og avisen, og hun havde derfor en begrænset adgang til viden. Hun har formentligt delvist lært at læse ved, at min oldefar læste Biblen højt for hende samtidig med, at hun læste med.

Den danske kulturhistorie bygger på, at viden i høj grad tilegnes via bøger som læses. Det er formentlig forklaringen på, at mange mennesker fortsat mener, at det er ”snyd” at få læst tekster højt eller lytte til en bog. 

Det er en kultur, historie og tradition som har dybe, danske rødder, og som kan være svær at ændre på. I dag er mulighederne for at tilegne sig viden under stadig udvikling og forandring. Samtidig er kravene til en funktionel læsekompetence stærkt stigende.

At læse skolebøgern med ørerne.
At læse skolebøgerne med ørerne.

Vi har muligheden for at tilegne os viden ved at lytte med ørerne, men vi har måske svært ved at ”give slip” på vores rødder.

I skolen har vi en udfordring, da mange af undervisningsmaterialerne fra forlagene ikke udgives digitalt.

Det giver et problem for en stor gruppe elever, som af forskellige årsager har svært ved at læse de undervisningsmaterialer, som vi forventer, de skal læse på et bestemt klassetrin. Der er således ”et gab” mellem elevens læseniveau, og det niveau eleven mødes med i fagene.

Der er elever i 4 klasse, som i matematiktimen bliver mødt med undervisningsmateriale, som de ikke kan læse. Det kan også være en elev i udskolingen, som har svært ved at læse historiebogen.

Der er mange årsager til, at elever ikke læser på det niveau, som vi forventer på et givent klassetrin:

  • Elever, der er forsinkede i deres læseudvikling og er kommet lidt senere i gang med læsningen, men som indhenter det forsømte i løbet af 4. eller 5. klasse.
  • Eller elever, som på et senere tidspunkt bliver testet ordblinde. 

Uanset årsagen, så sidder der en gruppe elever, som har svært ved at læse de undervisningsmaterialer, vi forventer, de kan læse. Disse børn ville være i en helt anden og meget mere givende situation, hvis teksterne var tilgængelig elektronisk, da de dermed havde mulighed for at lytte sig til dem.

Det er elever, hvor læsevanskeligheder, der ikke er blevet taget hånd om, har bredt sig til alle andre fag.  De elever er på overarbejde hele skoledagen! Hver eneste skoledag – året rundt! Det er nærliggende at konkludere, at den gruppe elever ikke får lært det, vi forventer, bare fordi de ikke kan læse en tekst med øjnene. Disse elever er ikke “dumme” – de er i læsevanskeligheder eller måske ordblinde. Men de i stor risiko for ikke at få tilstrækkelig viden og derved blive “dumme”, og det er vores ansvar. Fordi vi ikke giver dem adgang til at få teksten læst højt.

I dag er rammerne således, at eleven skal være testet ordblind for at være tilmeldt Nota og dermed have adgang til at få teksterne læst højt. Nota er biblioteket, hvor ordblinde kan låne bøger digitalt.

Vi har i mange år haft mulighed for at tilmelde elever til Materialebasen på Skolekom, uden at eleverne var testet ordblinde. Her havde vi en mulighed for at støtte og hjælpe de læsesvage og de “gule” elever. 

Det “smuthul” har vi ikke længere, da Skolekom lukker ved årsskiftet.

Nota har overtaget materialerne fra Materialebasen. Det betyder, at de børn der tidligere fik læst tekster højt fra Materialebasen, mister deres adgang. 

Det er dejligt, at der i øjeblikket er politisk fokus på ordblindhed og børn i læsevanskeligheder. Pernille Rosenkrantz-Theil udtaler i forbindelse med regeringens udspil, at en stor gruppe elever har brug for at træne deres læsefærdigheder yderligere både i skolen og i fritiden.

Jeg er stor tilhænger af, at børn og unge mennesker bliver dygtigere til at læse, da det er en kulturel færdighed. Børn ser alle andre kan læse, og det giver god livskvalitet at kunne læse og f.eks læse undertekster i biografen.

Det er også væsentligt for mig at slå fast, at ordblinde kan lære at læse og blive dygtigere læsere.  Det handler om en kvalificeret indsats som tager tid – ofte lang tid. 

Det handler derimod ikke om flere og tidligere ordblindetest, som Undervisningsministeriet netop har foreslået i deres udspil. Vi har test nok. Vi ved godt, hvilke elever der ikke læser alderssvarende, og hvilke elever, der er i risiko for ordblindhed, og hvilke elever der læser langsomt. Er vi i tvivl, ved vi også, hvilke andre test, vi skal bruge.

Det handler om at agere på de test, vi allerede har. Agere og ikke lade stå til.

Det handler om at lave en indsats som sikrer, at børnene kan deltage i klassemæssige sammenhænge og samtidig blive dygtigere til at læse.

Her er det væsentligt at huske på:

  • Når det handler om at løse en matematikopgave, handler det om at forstå teksten og løse matematikopgaven ved hjælp af de rette regneregler og formler.
  • Når det drejer sig om at forstå en tekst om f.eks. gletsjere og global opvarmning i geografi, handler det om at tilegne sig fagordene i faget og forstå problemet og deltage i samtalen på klassen.
  • Når der f.eks. skal arbejdes med “Skammerens Datter” i dansk, handler det om at analysere og forstå teksten.
  • Når det derimod handler om at blive dygtigere til at læse eller afkode en tekst, handler det om at vælge en bog af passende sværhedsgrad og modtage kvalificeret undervisning i lang tid. 

Er det ikke ligegyldigt, hvordan børn har læst matematikbogen, når blot de løser opgaven?

Er det ikke ligegyldigt, hvordan børn har læst om gletsjere, når blot de forstår problemet og kan deltage i samtalen?

Og så lige den med sovsen: er det ikke ligegyldigt om mor har lært dig at lave sovs, eller du har læst en opskrift? Bare den smager, som sovser skal smage.

Jeg mener, tiden er moden til, at vi fornyer vores traditioner og historier, og åbner op for at alle elever, har mulighed for at få læst teksterne højt, hvis de i en kortere eller længere periode, har brug for det. Det kunne let løses, hvis alle undervisningsmaterialer var tilgængelig digitalt, eller hvis adgangskravene til Nota blev ændret. 

Lad os give alle elever muligheder for at tilegne sig viden!

Læsevenlige hilsner Hanne Maigaard


Rart at vide om ordblindhed

Nota

Nota er biblioteket for ordblinde. Adgang til Nota kræver, at eleven er testet ordblind. Det kan ske ved, at eleven enten er testet “rød” i den nationale eller testet ved hjælp af fx. Elbros ordlister og Testbatteriet. 

Retskrav på ordblindetest

Forældre har én gang i skoleforløbet fra den 1. marts på 4. klassetrin krav på, at der foretages en ordblindetest af deres barn. Retskravet gælder alene en ordblindetest, idet det er op til den enkelte skole at vælge testen. Retskravet er ikke fulgt op af et retskrav om en særlig målrettet indsats. Her gælder de almindelige regler i folkeskoleloven.

Den nationale ordblindetest

Testen kan benyttes fra 3. klasse og stilles gratis til rådighed af Undervisningsministeriet.

Foruden den nationale ordblindetest findes der en række test. De mest benyttede er:

Ordblinderisikotesten

Testen kan anvendes fra 0.klasse og giver et billede af risikoen for at udvikle ordblindhed, idet den tester, hvorvidt eleven har vanskeligheder med bogstavernes lyde.

DVO-testen

Testen bruges for tidligt i forløbet at blive opmærksom på elever med ordblindevanskeligheder i en klasse, idet testen kan bruges som et screeningsværktøj af alle elever i en klasse.

Elbros ordlister

Ordlisterne er udviklet af den danske læseforsker Carsten Elbro og kan anvendes fra 2. klasse. Ordlisterne suppleres ofte med test som “Testbatteriet”, som tester forskellige områder indenfor sprog og hukommelse, som har stor betydning i forhold til læsevanskeligheder. Derudover bruges ofte standardiserede staveprøver som fx. ST- prøver.

Definition af ordblindhed og dysleksi

Ordblindhed og dysleksi er synonymer og betyder det samme. En af de førende inden for læseområdet i Danmark professor Carsten Elbro skriver følgende: “Ordblindhed, dysleksi, er markante vanskeligheder ved at lære at læse og skrive, som beror på langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde.” Carsten Elbro skriver videre: ”Ordblindhed skyldes hverken dårlig begavelse, synsvanskeligheder eller problemer med at kende forskel på venstre og højre”. Fra forskning ved vi, at mange ordblinde ved hjælp af en systematisk og struktureret undervisning med tiden kan opnå sikre og gode læsekompetencer. Da ordblindhed er en forstyrrelse i sprogcentret kan ordblinde også have andre sproglige vanskeligheder som langsom benævnelse og ordmobiliseringsvanskeligheder.

Ny bekendtgørelse fra Undervisningsministeriet. Er vi ved at tabe de gule elever på gulvet?

Foråret og dermed afgangsprøverne nærmer sig. 9 års skolegang skal evalueres. For børn med læse- og skrivevanskeligheder nærmer afslutningen af 9 lange og slidsomme år sig.

Tegningen er lavet af Ivan L. Kristensen, og Ordblindeundervisning.nu har copyright på tegningen.

I min verden er børn med læse- og skrivevanskeligheder de, der testes som gule eller røde ved Ordblindetesten. Er man så ”heldig” at score til rød, så er klistermærket klar: man er ordblind. Med det følger behovet for, at man yder en gedigen arbejdsindsats, der helst skal have den nødvendige støtte og undervisning på særlige vilkår.

Lidt anderledes forholder det sig for ”de gule børn”. Iflg. bekendtgørelse fra Undervisningsministeriet har disse hidtil været puttet i kategorien ”tilsvarende vanskeligheder”. Det gav dem samme muligheder som ”de røde” for at gøre brug af kvalificerende IT, som IntoWords, AppWriter eller CD ord samt ikke mindst ekstra tid til prøverne. Og dermed kunne de gå til eksamen på særlige vilkår. 

Sådan er det ikke længere!

Undervisningsministeriet har netop udsendt en ny bekendtgørelse. Nu er det kun de elever, der er testet røde – og dermed ordblinde, der må gå til prøve på særlige vilkår. De har nemlig en funktionsnedsættelse. 

De elever der er testet gule, falder ifølge bekendtgørelsen “Prøver på særlige vilkår og fritagelser” ikke i kategorien ordblindhed, og de har dermed ikke en funktionsnedsættelse. De gule elever skal dermed gå til prøve på almindelige vilkår. Det fremgår ikke, hvad det så er, de har!

Helt konkret betyder det, at de elever, som er testet gule, og som skal til afgangsprøverne til sommer ikke må gå til eksamen på særlige vilkår men skal op på almindelige vilkår.

Ordblindetesten deler børnene ind i 3 kategorier

  • Røde, der får prædikatet ordblinde, og altså dermed har en støtteberettiget funktionsnedsættelse. Ordblindhed er en genetisk krølle på hjernen og ofte arvelig
  • Grønne: er gruppen uden problemer.
  • Gule: hvad er der med dem? Ja, de er ikke grønne og problemfrie – og de er heller ikke røde og dermed ikke ordblinde eller har en funktionsnedsættelse. De gule har en usikker fonologisk kodning! Reelt betyder det, at børnene er usikre i bogstavernes lyde – og derfor nok også for langsomme. Man skal dog være meget opmærksom på, at der i den gule gruppe er der en del børn, der reelt er ordblinde. Derfor bør et barn, der tester gult, udredes mere dybdegående. Den nye bekendtgørelse understreger dette behov, for det kan have meget alvorlige konsekvenser for et barn, der reelt er ordblind, at havne i den gule kategori.

Det er dybt bekymrende, at Undervisningsministeriet har valgt at tillægge en forholdsvis kort test så stor værdi. Den elektroniske ordblindetest er kun et øjebliksbillede!

  • Jeg oplever, at elever kan havne i den røde kategori, uden at de nødvendigvis er ordblinde. Det kan skyldes, at der sidder mange elever, som ikke har modtaget tilstrækkelig kvalificeret undervisning i tilstrækkelig lang tid i bogstavernes lyde. Jeg kalder den gruppe elever “pædagogisk ordblinde”.
  • Jeg har set elever havne i den gule kategori og være ordblinde.
  • Jeg møder i min dagligdag elever med samme score og på samme årgang men med vidt forskellige vanskeligheder.
  • Jeg ser gule, som er langt hårdere ramt end nogle røde, fordi også tiden har indflydelsen på testresultatet.
  • Jeg har set elever, som efter en massiv indsats hos mig, i skolen og i hjemmet netop placerer sig på den anden side af grænsen for ordblindhed, hvilket i praksis betyder, at de ikke kan være tilmeldt Nota og kan gå til eksamen på særlige vilkår, medmindre de bliver udredt på anden vis.

Her er det væsentligt at huske på, at det ikke er nogen let opgave for elever med læse- og skrivevanskeligheder at lave f.eks. en stil til afgangsprøven. Det kræver stor viden om sproget, sætningsopbygninger, genrekendskab, viden om læse- og skriveteknologi at mestre at skrive og indtale en tekst.

Med den nye vejledning bliver det ekstremt vigtigt, at de elever, der placerer sig i kategorien gul, bliver udredt på anden vis, idet det kan have afgørende betydning for dem i forhold til afgangsprøverne, idet det ellers beror på en individuel vurdering og skolelederens viden på området, da de skal op til eksamen på almindelige vilkår.

Da ressourcerne på mange skoler er begrænsede, er jeg virkelig bekymret for, at der trods god vilje fra læsevejledernes side, ikke kan findes tilstrækkelig tid til at udrede eleverne yderligere. Det har aldrig været tanken, at den nationale ordblindetest skulle stå alene, men at testen skulle suppleres med en grundigere udredning for at underbygge mistanken om ordblindhed.


Retningslinjerne som fremgår af “Prøver på særlige vilkår og fritagelser”, som gælder for de ordblinde elever (de røde) er kort fortalt således i år:

  • Eleverne må gøre brug af tale til tekst i alle fag undtagen diktaten, hvor de skal bruge et skriveprogram.
  • Eleverne bør have et indgående kendskab til de hjælpemidler, de må anvende til prøven og erfaring i at bruge dem fra dagligdagen.
  • Eleverne har mulighed for forlænget tid i alle fag og pauser.
  • Eleverne må bruge skriveprogrammer som CD ord, IntoWords og AppWriter.
  • Eleverne må bruge søgefunktionen CTRL F til at søgelæse i fx. læseprøven.
  • Det må ikke fremgå af elevens besvarelse, at der er brugt tale til tekst.
  • Der skal stilles et særligt lokale til rådighed, således at ordblinde elever har mulighed for at indtale i et selvstændigt lokale.
  • Vejledningen opfordrer til, at der allerede fra 7. klasse laves en plan for, hvorledes eleven skal gå til prøven.

De gule og grønne elever skal til eksamen på almindelige vilkår. Her foreligger også en vejledning , som er værd at se nærmere på, idet der ved Dansk Skriftlig fremstilling bl.a. står: ” Der må efter skolelederens nærmere anvisninger anvendes programmer anvendt i undervisningen til behandling af tekst og billede. Programmerne kan være med stave- og grammatikkontrol.” Kilde: “Hjælpemidler ved prøver i 9. klasse”, uvm. dk

Vi kan opfylde Gummitarzans største ønske uden hekseri.

Omend det var en heks, der gav Gummitarzan lov til at læse i den fantastiske bog af Ole Lund Kirkegaard, kan ønsket stadig opfyldes; omend det kræver tid, viden og ressourcer.

Inden jeg gik på sommerferien udkom Ordblindeforeningens sommernummer, hvor mit debatindlæg fra Politiken var gengivet. Debatindlægget er fra december 2016 . Skolerne har siden haft mulighed for at arbejde med den nationale ordblindetest.

Er der flere ordblinde børn i Herning?

Jeg tror næppe, der er flere ordblinde i Herning Kommune end i Silkeborg Kommune. Det giver dog anledning til bekymring, når tal fra Nota viser, at den nationale ordblindetest bliver brugt meget forskelligt. Det viser sig, at der bliver testet 16% i Herning Kommune og langt færre i nabokommunen Silkeborg og fx. hovedstadsområdet, hvor tallene er under 4%.  Det er dog op til kommunerne selv at bestemme, hvordan de vil teste for ordblindhed, så derfor kan de have valgt at bruge andre test. Du kan læse mere her.

Tallene kunne give mig “tanken”,  at nogle kommuner stadig har afskaffet diagnosen ordblindhed/dysleksi, idet de ikke ønsker, at ordene skal indgå i vurderingerne af børnene. Måske skyldes det,  at de er bange for, at diagnosen udløser et krav om kvalificerende IT eller en særlig indsats i læsning og stavning. 

Tegningen er lavet af Ivan L. Kristensen, og Ordblindeundervisning.nu har copyright på tegningen.

Mens diagnoserne “svæver i luften”,  og skoletiden går,  er det væsentligt at holde sig for øje, at der for børnene kun er een ting, der tæller, når bogstaverne driller.

Det er ønsket om at lære at læse og stave som Gummitarzan.

I Gummitarzan kan heksen trylle, så problemet forsvinder for en tid.  Det er ganske naturligt, at mange forældre og børn brændende ønsker sig, at problemet kan “trylles væk”.

Derfor er det væsentligt at huske på den danske læseprofessor Carsten Elbro, som skriver: “Ordblindhed skyldes hverken dårlig begavelse, synsvanskeligheder eller problemer med at kende forskel på venstre og højre. Derimod har ordblinde vanskeligt ved at opdele sammenhængende tale i de sproglyde (fonemer), som danner grundlaget for skriften” 

Du kan læse mit debatindlæg fra Politiken den 22/12-2016 nedenfor

Vi kan opfylde Gummitarzans største ønske uden hekseri.

Gummitarzan kunne læse en enkelt dag, fordi en heks gav ham lov.  I dag kan vi gøre det langt bedre for ordblinde børn, men det kræver både midler og tid.

VI HUSKER ALLE Gummitarzan, som ønskede at læse. Han fik sit ønske opfyldt en enkelt dag ved hjælp af en heks. I dag behøver vi ingen hekse for at opfylde Gummitarzans ønske.

I dag kan børns vanskeligheder med bogstaver og læsning løses ved hjælp af undervisning, som planlægges på baggrund af anbefalinger fra forskning. Den særlige indsats bør kombineres med nutidens tryllepulver fra apps, iPad og computer, for at eleverne kan deltage på lige vilkår i klassesammenhænge.

Som forældre ved vi godt, at vores børn har brug for at læse og skrive for at klare en uddannelse. Vi bliver derfor bekymrede, når projektet ikke lykkes.

Gummitarzan er helt alene i bogen af Ole Lund Kirkegård, men faktisk er 7 procent af alle danskere ordblinde, og langt flere har problemer med at læse og skrive. Det svarer til omtrent to elever i hver klasse. Derudover er der i hver klasse en gruppe elever, for hvem bogstaverne driller, så de har læsevanskeligheder.

Det er væsentligt at slå fast, at ordblindhed ikke skyldes dårlig begavelse. Årsagen skal findes i en langsom og usikker forbindelse mellem bogstav og lyd. Vi ved også, at ordblindhed er arveligt og kan komme til udtryk på forskellige måder. Undervisningsministeriet har ønsket at sætte fokus på ordblindhed og har netop udsendt ordblinde-risikotesten. Testen kan bruges i de små klasser for at finde elever, der er i øget risiko for at udvikle ordblindhed. Fra forskning ved vi, at en tidlig indsats er altafgørende, når bogstaverne driller.

Ordblindetesten har en del elever fået tilbudt, og mange elever er allerede testet. Fra skoleåret 2017/18 har forældre retskrav på at få foretaget ordblindetesten en gang i barnets skoletid. Vi har en vigtig opgave, når vi ved, at 7 procent er ordblinde. Lægger vi dertil de børn, som også har problemer med læsningen og stavningen, nærmer vi os de 15-20 procent. Børn i den sidste gruppe kan være elever, som er blevet testet i ordblindetesten, hvor resultatet ikke viser ordblindhed, men usikker fonologisk kodning.

Det er vigtigt at vide, at elever, som er testet med disse resultater, alle har brug for en individuel indsats. Vi står derfor med en synlig stor og sårbar gruppe elever, som er i risiko for at blive skoletrætte og ikke komme ordentligt videre i uddannelsessystemet, fordi de ikke kan honorere kravene til læsning og skrivning.

Ordblinde børn kan sagtens lære at læse. Indsatsen over for børn, som har problemer med bogstaverne, læsningen og stavningen, er kort fortalt en intensiv og rolig undervisning i bogstavernes form og lyd, som bygger på forskellige gentagelser. Dernæst er det vigtigt med en meget grundig træning i læse- og stavestrategier og undervisning i kvalificerende it for at kompensere for de læsevanskeligheder, eleverne befinder sig i.

GEVINSTEN VED en sådan indsats er børn, som i højere grad er i stand til at være en del af fællesskabet i klassen, oplever en stigende grad af glæde ved skolen og har mod på fremtiden. Børn, der får lært at læse og skrive og oplever et voksende overskud til at deltage i aktiviteter i fritiden, fordi de ikke længere er på hårdt overarbejde i skolen. Og børn, som på trods af problemer med læsning, stavning og skrivning drømmer om videre uddannelse i lighed med andre børn, og som får gennemført en uddannelse.

I den kommende tid vil flere skoleelever blive testet. Nogle elever vil blive testet ordblinde og andre usikre læsere. I de mindre klasser vil andre børn møde ordblinde-risikotesten, som vil vise, hvilke elever der har en forøget risiko for vanskeligheder med bogstaverne. Testen vil bekræfte det billede, som mange lærere og læsevejledere har af en større gruppe elever, som har brug for en særlig indsats. At undervise børn i læsevanskeligheder kræver mange ressourcer og tid, da de har brug for mange gentagelser for at lære bogstavernes lyde og form. Under de nuværende økonomiske rammer er det vanskeligt for skolerne at tilbyde en tilstrækkelig stor indsats.

På skolerne sidder dygtige lærere og læsevejledere, som kan gøre en forskel. Men de mangler tit timerne og det nødvendige it-grej for at tilrettelægge en fyldestgørende indsats, som dækker helt fra 1. klasse, til eleverne forlader skolen. En løbende indsats gennem hele skoletiden er nødvendig. Kun på den måde kan elever deltage på lige fod med deres klassekammerater og tilegne sig de nødvendige kompetencer til videre uddannelse.

Det er værd at huske på, at ordblinde-risikotesten og ordblindetesten først får virkelig værdi for børnene og lærerne i det øjeblik, der følger økonomiske midler med til skolen, således at der kan afsættes ressourcer til at planlægge en fornuftig og givende indsats.

Gummitarzan kunne kun læse en enkelt dag.

I dag kan vi gøre det langt bedre, da vi kan lære børnene at læse og skrive, så de kan bruge det resten af livet.