At læse skolebøgerne med ørerne.

Er det ikke ligegyldigt, hvordan man har lært at lave sovs, bare den smager godt?

Det spørgsmål kunne man også stille sig selv omkring opnåelse af læsefærdigheder. Der er mange veje til målet.

Jeg undrer mig over, hvorfor det skal være så svært for læsesvage elever, og elever der er testet “gule” i ordblindetesten at få adgang til elektroniske bøger, så eleverne har mulighed for at få læst bøgerne højt i skolen.

Da jeg var barn, lyttede jeg til kassettebåndoptageren, mens jeg sad og tegnede.  Min yngste søn lyttede til Harry Potter langt tidligere, end han kunne læse den fantastiske bog.  Jeg lytter til podcasts fra Politiken og lydbøger på Mofibo, når jeg holder ferie eller kører bil. 

Min bedstemor var født i et ledvogterhus udenfor Viborg. Hun fortalte, at hun lærte at læse ved hjælp af Biblen, inden hun kom i skole. I hendes barndomshjem var der ikke mange bøger udover Biblen og avisen, og hun havde derfor en begrænset adgang til viden. Hun har formentligt delvist lært at læse ved, at min oldefar læste Biblen højt for hende samtidig med, at hun læste med.

Den danske kulturhistorie bygger på, at viden i høj grad tilegnes via bøger som læses. Det er formentlig forklaringen på, at mange mennesker fortsat mener, at det er ”snyd” at få læst tekster højt eller lytte til en bog. 

Det er en kultur, historie og tradition som har dybe, danske rødder, og som kan være svær at ændre på. I dag er mulighederne for at tilegne sig viden under stadig udvikling og forandring. Samtidig er kravene til en funktionel læsekompetence stærkt stigende.

Vi har muligheden for at tilegne os viden ved at lytte med ørerne, men vi har måske svært ved at ”give slip” på vores rødder.

I skolen har vi en udfordring, da mange af undervisningsmaterialerne fra forlagene ikke udgives digitalt.

Det giver et problem for en stor gruppe elever, som af forskellige årsager har svært ved at læse de undervisningsmaterialer, som vi forventer, de skal læse på et bestemt klassetrin. Der er således ”et gab” mellem elevens læseniveau, og det niveau eleven mødes med i fagene.

Der er elever i 4 klasse, som i matematiktimen bliver mødt med undervisningsmateriale, som de ikke kan læse. Det kan også være en elev i udskolingen, som har svært ved at læse historiebogen.

Der er mange årsager til, at elever ikke læser på det niveau, som vi forventer på et givent klassetrin:

  • Elever, der er forsinkede i deres læseudvikling og er kommet lidt senere i gang med læsningen, men som indhenter det forsømte i løbet af 4. eller 5. klasse.
  • Eller elever, som på et senere tidspunkt bliver testet ordblinde. 

Uanset årsagen, så sidder der en gruppe elever, som har svært ved at læse de undervisningsmaterialer, vi forventer, de kan læse. Disse børn ville være i en helt anden og meget mere givende situation, hvis teksterne var tilgængelig elektronisk, da de dermed havde mulighed for at lytte sig til dem.

Det er elever, hvor læsevanskeligheder, der ikke er blevet taget hånd om, har bredt sig til alle andre fag.  De elever er på overarbejde hele skoledagen! Hver eneste skoledag – året rundt! Det er nærliggende at konkludere, at den gruppe elever ikke får lært det, vi forventer, bare fordi de ikke kan læse en tekst med øjnene. Disse elever er ikke “dumme” – de er i læsevanskeligheder eller måske ordblinde. Men de i stor risiko for ikke at få tilstrækkelig viden og derved blive “dumme”, og det er vores ansvar. Fordi vi ikke giver dem adgang til at få teksten læst højt.

I dag er rammerne således, at eleven skal være testet ordblind for at være tilmeldt Nota og dermed have adgang til at få teksterne læst højt. Nota er biblioteket, hvor ordblinde kan låne bøger digitalt.

Vi har i mange år haft mulighed for at tilmelde elever til Materialebasen på Skolekom, uden at eleverne var testet ordblinde. Her havde vi en mulighed for at støtte og hjælpe de læsesvage og de “gule” elever. 

Det “smuthul” har vi ikke længere, da Skolekom lukker ved årsskiftet.

Nota har overtaget materialerne fra Materialebasen. Det betyder, at de børn der tidligere fik læst tekster højt fra Materialebasen, mister deres adgang. 

Det er dejligt, at der i øjeblikket er politisk fokus på ordblindhed og børn i læsevanskeligheder. Pernille Rosenkrantz-Theil udtaler i forbindelse med regeringens udspil, at en stor gruppe elever har brug for at træne deres læsefærdigheder yderligere både i skolen og i fritiden.

Jeg er stor tilhænger af, at børn og unge mennesker bliver dygtigere til at læse, da det er en kulturel færdighed. Børn ser alle andre kan læse, og det giver god livskvalitet at kunne læse og f.eks læse undertekster i biografen.

Det er også væsentligt for mig at slå fast, at ordblinde kan lære at læse og blive dygtigere læsere.  Det handler om en kvalificeret indsats som tager tid – ofte lang tid. 

Det handler derimod ikke om flere og tidligere ordblindetest, som Undervisningsministeriet netop har foreslået i deres udspil. Vi har test nok. Vi ved godt, hvilke elever der ikke læser alderssvarende, og hvilke elever, der er i risiko for ordblindhed, og hvilke elever der læser langsomt. Er vi i tvivl, ved vi også, hvilke andre test, vi skal bruge.

Det handler om at agere på de test, vi allerede har. Agere og ikke lade stå til.

Det handler om at lave en indsats som sikrer, at børnene kan deltage i klassemæssige sammenhænge og samtidig blive dygtigere til at læse.

Her er det væsentligt at huske på:

  • Når det handler om at løse en matematikopgave, handler det om at forstå teksten og løse matematikopgaven ved hjælp af de rette regneregler og formler.
  • Når det drejer sig om at forstå en tekst om f.eks. gletsjere og global opvarmning i geografi, handler det om at tilegne sig fagordene i faget og forstå problemet og deltage i samtalen på klassen.
  • Når der f.eks. skal arbejdes med “Skammerens Datter” i dansk, handler det om at analysere og forstå teksten.
  • Når det derimod handler om at blive dygtigere til at læse eller afkode en tekst, handler det om at vælge en bog af passende sværhedsgrad og modtage kvalificeret undervisning i lang tid. 

Er det ikke ligegyldigt, hvordan børn har læst matematikbogen, når blot de løser opgaven?

Er det ikke ligegyldigt, hvordan børn har læst om gletsjere, når blot de forstår problemet og kan deltage i samtalen?

Og så lige den med sovsen: er det ikke ligegyldigt om mor har lært dig at lave sovs, eller du har læst en opskrift? Bare den smager, som sovser skal smage.

Jeg mener, tiden er moden til, at vi fornyer vores traditioner og historier, og åbner op for at alle elever, har mulighed for at få læst teksterne højt, hvis de i en kortere eller længere periode, har brug for det. Det kunne let løses, hvis alle undervisningsmaterialer var tilgængelig digitalt, eller hvis adgangskravene til Nota blev ændret. 

Lad os give alle elever muligheder for at tilegne sig viden!

Læsevenlige hilsner Hanne Maigaard


Rart at vide om ordblindhed

Nota

Nota er biblioteket for ordblinde. Adgang til Nota kræver, at eleven er testet ordblind. Det kan ske ved, at eleven enten er testet “rød” i den nationale eller testet ved hjælp af fx. Elbros ordlister og Testbatteriet. 

Retskrav på ordblindetest

Forældre har én gang i skoleforløbet fra den 1. marts på 4. klassetrin krav på, at der foretages en ordblindetest af deres barn. Retskravet gælder alene en ordblindetest, idet det er op til den enkelte skole at vælge testen. Retskravet er ikke fulgt op af et retskrav om en særlig målrettet indsats. Her gælder de almindelige regler i folkeskoleloven.

Den nationale ordblindetest

Testen kan benyttes fra 3. klasse og stilles gratis til rådighed af Undervisningsministeriet.

Foruden den nationale ordblindetest findes der en række test. De mest benyttede er:

Ordblinderisikotesten

Testen kan anvendes fra 0.klasse og giver et billede af risikoen for at udvikle ordblindhed, idet den tester, hvorvidt eleven har vanskeligheder med bogstavernes lyde.

DVO-testen

Testen bruges for tidligt i forløbet at blive opmærksom på elever med ordblindevanskeligheder i en klasse, idet testen kan bruges som et screeningsværktøj af alle elever i en klasse.

Elbros ordlister

Ordlisterne er udviklet af den danske læseforsker Carsten Elbro og kan anvendes fra 2. klasse. Ordlisterne suppleres ofte med test som “Testbatteriet”, som tester forskellige områder indenfor sprog og hukommelse, som har stor betydning i forhold til læsevanskeligheder. Derudover bruges ofte standardiserede staveprøver som fx. ST- prøver.

Definition af ordblindhed og dysleksi

Ordblindhed og dysleksi er synonymer og betyder det samme. En af de førende inden for læseområdet i Danmark professor Carsten Elbro skriver følgende: “Ordblindhed, dysleksi, er markante vanskeligheder ved at lære at læse og skrive, som beror på langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde.” Carsten Elbro skriver videre: ”Ordblindhed skyldes hverken dårlig begavelse, synsvanskeligheder eller problemer med at kende forskel på venstre og højre”. Fra forskning ved vi, at mange ordblinde ved hjælp af en systematisk og struktureret undervisning med tiden kan opnå sikre og gode læsekompetencer. Da ordblindhed er en forstyrrelse i sprogcentret kan ordblinde også have andre sproglige vanskeligheder som langsom benævnelse og ordmobiliseringsvanskeligheder.

Knæk læsekoden!

At knække læsekoden kræver for mange børn masser af tid med læsebøger, mange gentagelser og hjælp fra forældrene.

Når du har et barn, der har svært ved at lære at læse eller måske er ordblind, er problemet ofte, at dit barn ikke er sikker i bogstavernes lyde. Vi ved, at det har en positiv effekt at arbejde med bøger, som består af lydrette ord, som fx. “hus” eller “tulipan”. Måske husker du Søren og Mette bøgerne fra din skoletid, som netop er en læsebog, der er opbygget med lydrette og lydnære ord.

Ordblinde børn og børn i læsevanskeligheder har brug for mange gentagelser og mange læsebøger for “at knække koden”. Det er derfor dejligt, at mange af de store forlag har deres egne serier med lydrette og lydnære læsebøger, som du kan låne på biblioteket og på E-reolen Go.

Børn fortjener bøger, der giver mening!

Børn skal naturligvis mødes med tekster, der giver mening. Det er min erfaring, at det skaber frustration og manglende motivation for børn, når bøgerne ikke er aldersvarende eller indeholder en historie, der ikke giver mening.

Jeg vil særligt anbefale bøger, hvor forfatteren ikke blot har skrevet lydrette tekster, men har skrevet en sammenhængende historie med fantasifulde og detaljerede tegninger som understøtter læsningen ved at fortælle den handling, der ikke kan fortælles med korte ord. På den måde får barnet en historie med handling, der passer til barnets alder. Bøgerne bør naturligvis være skrevet i et læsevenligt layout med gode skrifttyper. Jeg har udvalgt nogle bøger, som du kan let kan låne på E-reolen GO.

Gode lydrette serier til dit barn

  • “Nu er vi to” af Kirsten Ahlburg. Bogen er en del af RAP serien . Det er en sjov lydret serie med ord på max 2 bogstaver.
  • “Sif er en god kat” af Kirsten Ahlburg. Bogen er også en del af RAP serien med ord på 3 bogstaver.
  • “Fie ser en fe” af Marie Duedahl. Bogen er en del af serien LYN 1, som er de letteste i serien.
  • “Ask får en ven” af Marie Duedahl. Bogen har sjove tegninger, og er en del af serien LYN 2.
  • “Mega Kaj” af Marie Duedahl. Mega Kaj er en morsom historie, som handler om Kaj, der spiser for meget mad. Bogen er den sværeste af serien LYN 3.
  • Alle bøgerne er fra Forlaget Straarup og Co.

Derudover har fx. Forlaget Gyldendal udgivet serien “Lydret Dingo”. Specialpædagogisk forlaget har udgivet “Læs Lydret”, som er en lydret serie med tre forskellige sværhedsgrader.

Lær mens du leger!

Børn i læsevanskeligheder har ofte brug for mange gentagelser på mange forskellige måder. Her er ordkort og huskespil en enkel og hyggelig måde at træne læsning og opbygge ordforråd på. Jeg har lavet lydrette huskespil, som jeg bruger som et supplement til fx. gode lydrette læsebøger.

Du kan købe ordkortene og spille dem som huskespil med dit barn. Du finder fx. længere lydrette og lydnære ord i “Huskespillet med flere lydrette og lydnære ord”.

Jeg har også lavet huskespil med fx. “Vilde dyr”, “Grøntsager” og sammensatte ord (morfemer).


 Du finder ordkortene her:
https://ordblindeundervisning.nu/#shop

Jeg håber, du og dit barn får glæde af de fantastiske læsebøger og huskespillene.

Bedste hilsner

Hanne Maigaard

Ny bekendtgørelse fra Undervisningsministeriet. Er vi ved at tabe de gule elever på gulvet?

Foråret og dermed afgangsprøverne nærmer sig. 9 års skolegang skal evalueres. For børn med læse- og skrivevanskeligheder nærmer afslutningen af 9 lange og slidsomme år sig.

Den humoristiske tegning er lavet af Ivan L. Kristensen.

I min verden er børn med læse- og skrivevanskeligheder de, der testes som gule eller røde ved Ordblindetesten. Er man så ”heldig” at score til rød, så er klistermærket klar: man er ordblind. Med det følger behovet for, at man yder en gedigen arbejdsindsats, der helst skal have den nødvendige støtte og undervisning på særlige vilkår.

Lidt anderledes forholder det sig for ”de gule børn”. Iflg. bekendtgørelse fra Undervisningsministeriet har disse hidtil været puttet i kategorien ”tilsvarende vanskeligheder”. Det gav dem samme muligheder som ”de røde” for at gøre brug af kvalificerende IT, som IntoWords, AppWriter eller CD ord samt ikke mindst ekstra tid til prøverne. Og dermed kunne de gå til eksamen på særlige vilkår. 

Sådan er det ikke længere!

Undervisningsministeriet har netop udsendt en ny bekendtgørelse. Nu er det kun de elever, der er testet røde – og dermed ordblinde, der må gå til prøve på særlige vilkår. De har nemlig en funktionsnedsættelse. 

De elever der er testet gule, falder ifølge bekendtgørelsen “Prøver på særlige vilkår og fritagelser” ikke i kategorien ordblindhed, og de har dermed ikke en funktionsnedsættelse. De gule elever skal dermed gå til prøve på almindelige vilkår. Det fremgår ikke, hvad det så er, de har!

Helt konkret betyder det, at de elever, som er testet gule, og som skal til afgangsprøverne til sommer ikke må gå til eksamen på særlige vilkår men skal op på almindelige vilkår.

Ordblindetesten deler børnene ind i 3 kategorier

  • Røde, der får prædikatet ordblinde, og altså dermed har en støtteberettiget funktionsnedsættelse. Ordblindhed er en genetisk krølle på hjernen og ofte arvelig
  • Grønne: er gruppen uden problemer.
  • Gule: hvad er der med dem? Ja, de er ikke grønne og problemfrie – og de er heller ikke røde og dermed ikke ordblinde eller har en funktionsnedsættelse. De gule har en usikker fonologisk kodning! Reelt betyder det, at børnene er usikre i bogstavernes lyde – og derfor nok også for langsomme. Man skal dog være meget opmærksom på, at der i den gule gruppe er der en del børn, der reelt er ordblinde. Derfor bør et barn, der tester gult, udredes mere dybdegående. Den nye bekendtgørelse understreger dette behov, for det kan have meget alvorlige konsekvenser for et barn, der reelt er ordblind, at havne i den gule kategori.

Det er dybt bekymrende, at Undervisningsministeriet har valgt at tillægge en forholdsvis kort test så stor værdi. Den elektroniske ordblindetest er kun et øjebliksbillede!

  • Jeg oplever, at elever kan havne i den røde kategori, uden at de nødvendigvis er ordblinde. Det kan skyldes, at der sidder mange elever, som ikke har modtaget tilstrækkelig kvalificeret undervisning i tilstrækkelig lang tid i bogstavernes lyde. Jeg kalder den gruppe elever “pædagogisk ordblinde”.
  • Jeg har set elever havne i den gule kategori og være ordblinde.
  • Jeg møder i min dagligdag elever med samme score og på samme årgang men med vidt forskellige vanskeligheder.
  • Jeg ser gule, som er langt hårdere ramt end nogle røde, fordi også tiden har indflydelsen på testresultatet.
  • Jeg har set elever, som efter en massiv indsats hos mig, i skolen og i hjemmet netop placerer sig på den anden side af grænsen for ordblindhed, hvilket i praksis betyder, at de ikke kan være tilmeldt Nota og kan gå til eksamen på særlige vilkår, medmindre de bliver udredt på anden vis.

Her er det væsentligt at huske på, at det ikke er nogen let opgave for elever med læse- og skrivevanskeligheder at lave f.eks. en stil til afgangsprøven. Det kræver stor viden om sproget, sætningsopbygninger, genrekendskab, viden om læse- og skriveteknologi at mestre at skrive og indtale en tekst.

Med den nye vejledning bliver det ekstremt vigtigt, at de elever, der placerer sig i kategorien gul, bliver udredt på anden vis, idet det kan have afgørende betydning for dem i forhold til afgangsprøverne, idet det ellers beror på en individuel vurdering og skolelederens viden på området, da de skal op til eksamen på almindelige vilkår.

Da ressourcerne på mange skoler er begrænsede, er jeg virkelig bekymret for, at der trods god vilje fra læsevejledernes side, ikke kan findes tilstrækkelig tid til at udrede eleverne yderligere. Det har aldrig været tanken, at den nationale ordblindetest skulle stå alene, men at testen skulle suppleres med en grundigere udredning for at underbygge mistanken om ordblindhed.


Retningslinjerne som fremgår af “Prøver på særlige vilkår og fritagelser”, som gælder for de ordblinde elever (de røde) er kort fortalt således i år:

  • Eleverne må gøre brug af tale til tekst i alle fag undtagen diktaten, hvor de skal bruge et skriveprogram.
  • Eleverne bør have et indgående kendskab til de hjælpemidler, de må anvende til prøven og erfaring i at bruge dem fra dagligdagen.
  • Eleverne har mulighed for forlænget tid i alle fag og pauser.
  • Eleverne må bruge skriveprogrammer som CD ord, IntoWords og AppWriter.
  • Eleverne må bruge søgefunktionen CTRL F til at søgelæse i fx. læseprøven.
  • Det må ikke fremgå af elevens besvarelse, at der er brugt tale til tekst.
  • Der skal stilles et særligt lokale til rådighed, således at ordblinde elever har mulighed for at indtale i et selvstændigt lokale.
  • Vejledningen opfordrer til, at der allerede fra 7. klasse laves en plan for, hvorledes eleven skal gå til prøven.

De gule og grønne elever skal til eksamen på almindelige vilkår. Her foreligger også en vejledning , som er værd at se nærmere på, idet der ved Dansk Skriftlig fremstilling bl.a. står: ” Der må efter skolelederens nærmere anvisninger anvendes programmer anvendt i undervisningen til behandling af tekst og billede. Programmerne kan være med stave- og grammatikkontrol.” Kilde: “Hjælpemidler ved prøver i 9. klasse”, uvm. dk

Knægten kan ikke læse. Er han dum, doven – eller bare ordblind?

Når jeg har elever inde til samtale første gang bruger vi ofte lang tid på at tale om, hvad det vil sige at være ordblind. Jeg plejer at forklare det med, at vores hjerner er sådan indrettet, at de emner, den skal arbejde med har hvert deres område inde i hovedet.

Nogle områder tager sig af vilde dyr i Afrika, andre områder lærer tysk. Der er områder for fodbold, og områder til computerspil. Ikke alle områder virker lige godt hos alle mennesker. Jeg har f.eks. et område til tysk, der fungerer rigtig dårligt.

Hvis man er ordblind, så er der problemer i området for ord, bogstaver, lyde og ofte tal. Mange ordblinde har haft lidt besvær med at lære at tale, nogle har været forsinkede i udviklingen af talesproget. Det betyder at sproget ikke er så godt gemt og gennemarbejdet i området for ord, bogstaver, lyde og tal. Og derfor kommer læsning og stavning til at drille i grundskolen.

Fælles for de fleste områder i hjernen er, at øver man sig meget og får lidt hjælp og støtte til det, så bliver de meget, meget bedre til tingene.

Jeg kan med flid og støtte godt blive god til tysk – og du kan godt lære at læse!

Derefter kigger vi på, hvad man har svært ved, hvis området for ord, bogstaver, lyde og tal ikke fungerer så godt. Udover at læse og skrive er der ofte problemer med:

  • Ugedagene
  • Månederne
  • Tabellerne, særligt de store
  • Klokken

Mange ordblinde har også svært at mobilisere ord eller huske ord, og kan have svært ved at få overblik over en tekst. Det er alt sammen helt normalt. Jeg oplever tit, at det er rart for børnene at få en forklaring på hvorfor klokken, 7 og 9 tabellen og ugedagene driller, og hvorfor de ikke altid lige har styr på månederne. En god del af de ordblinde er rigtig gode til matematik, men de kan have svært ved at benævne f. 72 og 91. De ved godt at 72 kommer efter 71 og er 10 mindre end 82, men de har ofte svært at sige tallet.

Der er en vis grad af arvelighed i dysleksi. Det taler vi selvfølgelig om. Og ofte viser det sig, at en eller begge forældre, eller måske bedsteforældre også har haft problemer med at læse og skrive.

Hjernen kan lide at arbejde, og den kan sagtens udvikle de svage områder. Øvelse gør mester og støtte gør tryg!

Ordblinde kan og bør lave det samme som andre elever.

De er derfor afhængige af at blive mødt som dygtige og ikke dumme.

De bedste hilsner med ønsket om en god weekend fra Hanne

Kampen om den ordblindes håndvåben

Ordblindhed er ikke en livstidsdom med fast ophold på C-holdet. Men det er 10 års hårdt og målrettet arbejde med ord og bogstaver. Ordblinde børn, er børn, der pr. definition er på overarbejde hver dag i grundskolen.

Disse børn har et håndvåben, en hjælper i baglommen, en støtte i snart sagt alle situationer: deres mobiltelefon!

Og nu mødes de i skolen af et ny puritansk forbud mod at bruge deres mobiltelefon!

Forbud mod at bruge mobiltelefoner breder sig som en californisk skovbrand gennem den dansk folkeskole! Nærvær og fokus er hensigten vel, og det er da sikkert fint. Men for en ordblind er det en katastrofe!

Mobilen er et nødvendigt håndvåben, et uundværligt hjælpemiddel, hvis ungerne har været så heldige at lære at bruge mobilen rigtigt!

Og hvad er det så mobilen gør for den ordblinde:

  • Barnet kan indtale dele eller hele tekster direkte i et dokument f.eks via Google drev.
  • Der søges hurtigt oplysninger på nettet.
  • Stavemåder tjekkes – f.eks. via SIRI på iPhone.
  • SIRI kan mange, mange ting, der er relevante for den ordblinde, og hun er hurtig!
  • Barnet kan tage fotos af informationer fra tavlen, tage billeder af dele af opgaver.
  • Der kan indtales til huskelister og beskeder.
  • Så er der apps, der kan læse tekststykker højt.

Og meget, meget mere.

Håndvåben til den ordblinde:  Det er ikke snyd. Det er smart!

Ved at bruge mobilen aktivt sparer det ordblinde barn TID i skolen, hvor det i forvejen er på overarbejde og er bagud på TID i forhold til dets kammerater.

Her er det også vigtigt at pointere, at ordblinde i forskellige grader kan være ramt på deres arbejdshukommelse, og derfor har brug for at kunne tage et hurtigt foto af tavlens informationer.

Ordblinde børn må bruge mobiltelefonen til eksamen, så den skal selvfølgelig også være en del af hverdagen.

Så bundlinjen er: Støt aktivt – frem for passivt at modarbejde et i forvejen hårdtarbejdende barn!

  • Mobiltelefon med apps i skolen
  • Gode PC’ere eller Ipads, der er opdaterede med de nyeste læseprogrammer
  • Ressourcer til målrettet læsetræning – og her halter det voldsomt i mange skoler

De bedste hilsner med ønsket om en god weekend fra Hanne

Ordblindhed er en krølle på hjernen

……der med en målrettet indsats kan rettes ud.

Nogle tanker omkring ”Sundhedsmagasinet:

Jeg er ikke dum – jeg er ordblind”, (DR1 30. OKT. 2018 KL. 21:55)

I den i øvrigt glimrende udsendelse møder vi den ordblinde Ronja på 12. Hendes og forældrenes forløb i forhold til at få støtte til Ronja er – desværre – typisk. Allerede i 1. klasse er forældrene opmærksomme på Ronjas vanskeligheder, uden at der sker noget ved det. I 3. klasse testes hun ordblind. Men det udløser ikke nogen støtte til Ronja. Først da Ronja, i forbindelse med at familien flytter, skal skifte skole sker der noget. Forældrene gør en indsats for at finde frem til en folkeskole, hvor der er fokus på ordblindhed. Her starter hun så i 6. klasse!!!

I 6. klasse!!!

Halvdelen af grundskoleforløbet er gennemført uden at Ronja har fået hverken den støtte hun har krav på, endsige den støtte hun har behov for.

Jeg bliver forarget, og jeg bliver vred. På Ronjas vegne. Og det gør jeg igen og igen. For Ronjas historie er ikke unik, ikke et særtilfælde. Desværre er den nærmest normen.

Det er fint, at der nu er kommet fokus på Ronjas situation, fint, at hun omsider får støtte. Men helt ærligt hvor meget bedre, gladere og rigere kunne hendes liv have været, hvis der blot var sat ind overfor ordblindheden noget tidligere.

Vi ved, det nytter at en målrettet indsats virker. Vi ved, at der skal fokuseret træning, træning og endnu mere træning til. Overindlæring og computerstøtte.

Som forældre skal vi have forventninger til vores børn; det skal vi også have til de ordblinde børn Og vi skal sørge for at de får den hjælp og støtte, der skal til for at de lykkes! Nu kommer vi til min ”lille forargelse” – i al sin velmenende nydelighed emmer udsendelsens vært, Peter Q. Geisling, venligt: ”Hvor er det synd for dig.

Nej, det er ikke synd! Det er en ekstra udfordring for barnet, men en udfordring, der kan besejres.

Med en kompetent og målrettet indsats kan alle ordblinde børn lære at læse og beherske sproget!

God weekend!

De bedste hilsner fra Hanne

PS. Du kan se udsendelse via linket.

Sundhedsmagasinet: Jeg er ikke dum, jeg er ordblind

Vi kan opfylde Gummitarzans største ønske uden hekseri.

Omend det var en heks, der gav Gummitarzan lov til at læse i den fantastiske bog af Ole Lund Kirkegaard, kan ønsket stadig opfyldes; omend det kræver tid, viden og ressourcer.

Inden jeg gik på sommerferien udkom Ordblindeforeningens sommernummer, hvor mit debatindlæg fra Politiken var gengivet. Debatindlægget er fra december 2016 . Skolerne har siden haft mulighed for at arbejde med den nationale ordblindetest.

Er der flere ordblinde børn i Herning?

Jeg tror næppe, der er flere ordblinde i Herning Kommune end i Silkeborg Kommune. Det giver dog anledning til bekymring, når tal fra Nota viser, at den nationale ordblindetest bliver brugt meget forskelligt. Det viser sig, at der bliver testet 16% i Herning Kommune og langt færre i nabokommunen Silkeborg og fx. hovedstadsområdet, hvor tallene er under 4%.  Det er dog op til kommunerne selv at bestemme, hvordan de vil teste for ordblindhed, så derfor kan de have valgt at bruge andre test. Du kan læse mere her.

Tallene kunne give mig “tanken”,  at nogle kommuner stadig har afskaffet diagnosen ordblindhed/dysleksi, idet de ikke ønsker, at ordene skal indgå i vurderingerne af børnene. Måske skyldes det,  at de er bange for, at diagnosen udløser et krav om kvalificerende IT eller en særlig indsats i læsning og stavning. 

Den humoristiske tegning er lavet af Ivan L. Kristensen

Mens diagnoserne “svæver i luften”,  og skoletiden går,  er det væsentligt at holde sig for øje, at der for børnene kun er een ting, der tæller, når bogstaverne driller.

Det er ønsket om at lære at læse og stave som Gummitarzan.

I Gummitarzan kan heksen trylle, så problemet forsvinder for en tid.  Det er ganske naturligt, at mange forældre og børn brændende ønsker sig, at problemet kan “trylles væk”.

Derfor er det væsentligt at huske på den danske læseprofessor Carsten Elbro, som skriver: “Ordblindhed skyldes hverken dårlig begavelse, synsvanskeligheder eller problemer med at kende forskel på venstre og højre. Derimod har ordblinde vanskeligt ved at opdele sammenhængende tale i de sproglyde (fonemer), som danner grundlaget for skriften” 

Du kan læse mit debatindlæg fra Politiken den 22/12-2016 nedenfor

Vi kan opfylde Gummitarzans største ønske uden hekseri.

Gummitarzan kunne læse en enkelt dag, fordi en heks gav ham lov.  I dag kan vi gøre det langt bedre for ordblinde børn, men det kræver både midler og tid.

VI HUSKER ALLE Gummitarzan, som ønskede at læse. Han fik sit ønske opfyldt en enkelt dag ved hjælp af en heks. I dag behøver vi ingen hekse for at opfylde Gummitarzans ønske.

I dag kan børns vanskeligheder med bogstaver og læsning løses ved hjælp af undervisning, som planlægges på baggrund af anbefalinger fra forskning. Den særlige indsats bør kombineres med nutidens tryllepulver fra apps, iPad og computer, for at eleverne kan deltage på lige vilkår i klassesammenhænge.

Som forældre ved vi godt, at vores børn har brug for at læse og skrive for at klare en uddannelse. Vi bliver derfor bekymrede, når projektet ikke lykkes.

Gummitarzan er helt alene i bogen af Ole Lund Kirkegård, men faktisk er 7 procent af alle danskere ordblinde, og langt flere har problemer med at læse og skrive. Det svarer til omtrent to elever i hver klasse. Derudover er der i hver klasse en gruppe elever, for hvem bogstaverne driller, så de har læsevanskeligheder.

Det er væsentligt at slå fast, at ordblindhed ikke skyldes dårlig begavelse. Årsagen skal findes i en langsom og usikker forbindelse mellem bogstav og lyd. Vi ved også, at ordblindhed er arveligt og kan komme til udtryk på forskellige måder. Undervisningsministeriet har ønsket at sætte fokus på ordblindhed og har netop udsendt ordblinde-risikotesten. Testen kan bruges i de små klasser for at finde elever, der er i øget risiko for at udvikle ordblindhed. Fra forskning ved vi, at en tidlig indsats er altafgørende, når bogstaverne driller.

Ordblindetesten har en del elever fået tilbudt, og mange elever er allerede testet. Fra skoleåret 2017/18 har forældre retskrav på at få foretaget ordblindetesten en gang i barnets skoletid. Vi har en vigtig opgave, når vi ved, at 7 procent er ordblinde. Lægger vi dertil de børn, som også har problemer med læsningen og stavningen, nærmer vi os de 15-20 procent. Børn i den sidste gruppe kan være elever, som er blevet testet i ordblindetesten, hvor resultatet ikke viser ordblindhed, men usikker fonologisk kodning.

Det er vigtigt at vide, at elever, som er testet med disse resultater, alle har brug for en individuel indsats. Vi står derfor med en synlig stor og sårbar gruppe elever, som er i risiko for at blive skoletrætte og ikke komme ordentligt videre i uddannelsessystemet, fordi de ikke kan honorere kravene til læsning og skrivning.

Ordblinde børn kan sagtens lære at læse. Indsatsen over for børn, som har problemer med bogstaverne, læsningen og stavningen, er kort fortalt en intensiv og rolig undervisning i bogstavernes form og lyd, som bygger på forskellige gentagelser. Dernæst er det vigtigt med en meget grundig træning i læse- og stavestrategier og undervisning i kvalificerende it for at kompensere for de læsevanskeligheder, eleverne befinder sig i.

GEVINSTEN VED en sådan indsats er børn, som i højere grad er i stand til at være en del af fællesskabet i klassen, oplever en stigende grad af glæde ved skolen og har mod på fremtiden. Børn, der får lært at læse og skrive og oplever et voksende overskud til at deltage i aktiviteter i fritiden, fordi de ikke længere er på hårdt overarbejde i skolen. Og børn, som på trods af problemer med læsning, stavning og skrivning drømmer om videre uddannelse i lighed med andre børn, og som får gennemført en uddannelse.

I den kommende tid vil flere skoleelever blive testet. Nogle elever vil blive testet ordblinde og andre usikre læsere. I de mindre klasser vil andre børn møde ordblinde-risikotesten, som vil vise, hvilke elever der har en forøget risiko for vanskeligheder med bogstaverne. Testen vil bekræfte det billede, som mange lærere og læsevejledere har af en større gruppe elever, som har brug for en særlig indsats. At undervise børn i læsevanskeligheder kræver mange ressourcer og tid, da de har brug for mange gentagelser for at lære bogstavernes lyde og form. Under de nuværende økonomiske rammer er det vanskeligt for skolerne at tilbyde en tilstrækkelig stor indsats.

På skolerne sidder dygtige lærere og læsevejledere, som kan gøre en forskel. Men de mangler tit timerne og det nødvendige it-grej for at tilrettelægge en fyldestgørende indsats, som dækker helt fra 1. klasse, til eleverne forlader skolen. En løbende indsats gennem hele skoletiden er nødvendig. Kun på den måde kan elever deltage på lige fod med deres klassekammerater og tilegne sig de nødvendige kompetencer til videre uddannelse.

Det er værd at huske på, at ordblinde-risikotesten og ordblindetesten først får virkelig værdi for børnene og lærerne i det øjeblik, der følger økonomiske midler med til skolen, således at der kan afsættes ressourcer til at planlægge en fornuftig og givende indsats.

Gummitarzan kunne kun læse en enkelt dag.

I dag kan vi gøre det langt bedre, da vi kan lære børnene at læse og skrive, så de kan bruge det resten af livet.

16 gode apps til dit barn

Leder du efter apps til dit barn?

I samarbejde med med Katja Heuser fra  Ord på Vej på Frederiksberg har jeg  lavet et bud på 16 gode læse- og staveapps til dit barn.

Læse- og staveapps kan være velegnede til børn, som har brug for mere træning i at lære at læse og stave. De er gode som et supplement til undervisningen, men kan ikke stå alene.  Gode apps skaber variation og mulighed for gentagelser. De er velegnede til børn som har brug for ekstra træning, og børn som skal lære at læse og stave.

En del af de børn jeg underviser arbejder med apps derhjemme. Nogle børn har også mulighed for at bruge dem i skolen. For børn i indskolingen er en Ipad særlig fantastisk. Det skyldes, at eleverne både kan arbejde med skriveprogrammet IntoWords og fx. Bookcreator på Ipaden. På den måde har de bedre mulighed for at deltage i skolen, når de fx skal skrive eller læse.  Ipad’en gør det samtidig let at lytte til en bog på E-reolen eller Nota.

Jeg har lavet en liste med 16 gode læse og staveapps. Det er apps som jeg finder særligt velegnede til elever som et supplement til læse- og staveundervisningen i indskolingen og på mellemtrinnet.

Jeg vil særligt fremhæve den nyere app Ordheltene. App’en henvender sig til ordblinde og læsesvage børn på mellemtrinnet, som et supplement til undervisningen.

Ordheltene

Ordheltene henvender sig til børn som har svært ved at lære at læse eller er ordblinde i 3. – 5. klasse.  App’en har et fantastisk layout,  en god opbygning og fungerer rigtig godt som et ekstra supplement til undervisningen af læsesvage eller ordblinde børn. Jeg er meget begejstret for app’en, fordi børnene har mulighed for at arbejde videre med de læsestrategier, som jeg har undervist dem i derhjemme.

Ordhelten “Vokaldetektiven” er jeg særlig glad for, da netop vokalerne på dansk er ganske svære. App’en er opbygget omkring et levende univers, som børnene lever sig ind i.

Det er min oplevelse, at børnene har stor glæde af app’en, når de er blevet introduceret til, hvordan den virker, og hvordan de arbejder med den.

Har du et barn, der har været på VAKS kursus eller et særligt tilrettelagt forløb i skolen, er app’en særlig velegnet.

Knæk læsekoden

I knæk læsekoden kan børn arbejde med det mest centrale, når de skal lære at læse. Hvis du har et barn, som netop er begyndt at lære bogstavernes lyde, er app’en helt perfekt.  Der kan vælges mellem 3 forskellige niveauer. Barnet arbejder med, hvordan bogstavernes lyde bliver til ord. Børnene skal skrive bogstaverne med fingrene på skærmen, hvilket giver dem en god fornemmelse for bogstavernes form.

Den første læsning

Mange børn kender bogen “Den første læsning” fra skolen. En del børn har også arbejdet med det digitale materiale i tilknytning til bogen. For de børn som ikke kender både læsebogen og app’en, kan de begge varmt anbefales. Der kræves et UNI-Login for at få adgang til “Den første læsning”.

Børn kan fint arbejde med app’en, uden at have læst læsebogen. Hvis du har et barn som har brug for at træne stavning, læsning og tekstforståelse, er der meget god træning i appen. Der er udkommet 3 apps i serien, som på det varmeste kan anbefales til alle børn, der skal lære at læse.

Læseguld

Læseguld er effektiv træning til børn, som skal lære at læse.  Hvis du har et barn, der har brug for meget træning og mange gentagelser, er app’en velegnet.  Der arbejdes med at sætte bogstavlydene sammen til rigtige ord ved hjælp af rimord, ordbilleder og bogstavernes lyde.

Der gives belønninger undervejs. Det er min oplevelse, at det har en  en positiv effekt på mange børn.

Læseguld kan købes i to sværhedsgrader.

Læseguld” er den letteste.  “Læseguld 2 “er lidt sværere.

Tim og Trine

Tim og Trine er meget fin serie til børn, som skal lære at læse. Her kan dit barn både lytte og læse historierne.  Der kan skrives små sætninger ved, at børnene “trækker ordene” på plads. Serien er smukt illustreret.  Der er en fin sammenhæng mellem teksten og billederne.

Børnene kan arbejde i 3 forskellige sværhedsgrader.  Der er tale om meget gennemarbejdede apps, hvor barnet både kan læse og skrive. Jeg er særlig begejstret for, at børnene også kan vælge at indtale sætninger ved hjælp af deres Ipad.

Der er udgivet : “Lær at læse med Tim og Trine”, “Tim og Trine”, “Tim og Trine på tur”  og “Tim og Trine i dårligt humør”.

Læs med dyr

“Henning Hamster”, “Karlo Kat” og “Rikke Rotte” er en skøn serie udgivet af Madam Bach, som også står bag serien om Tim og Trine.

En skøn serie med skønne talebobler og skønne stemmer, som passer til dyrene. Her kan dit barn  arbejde både med at læse og stave.

Serien er både lærerig og fanger børnenes opmærksomhed. Alle tre apps kan på det varmeste kan anbefales.

Lydret Dingo

Lydret Dingo er letlæsningsbøger som henvender sig til begynderlæseren. Serien er også fantastisk til de børn, som har brug for mere træning i at lære at læse. Ordene i lydret dingo er nøje udvalgte med mange gentagelser og små korte ord.

Illustrationerne er både søde og sjove og understøtter den enkle historie.

Barnet kan få læst historien højt, samtidig med at ordene i historien markeres. Historien kan også læses for sig selv, og barnet kan få hjælp til de ord, som er svære.

En let og populær lydret serie, som har det plus, at dit barn både kan få læst teksten højt og læse bogen selv.

Mikro Dingo

Mikro Dingo er en populær serie til børnene, som har fået styr på den lydrette læsning. Billederne er smukke og fantasifulde og støtter barnet i læsningen.

Barnet får god hjælp til at læse.  Historien kan blive læst højt. Det er også muligt at få enkelte ord læst højt.

Historierne er meningsfulde og sjove, hvilket giver øget lyst til læring. Bøgerne henvender sig både til piger og drenge.

Fingernemt

Fingernemt er et supplement til bøgerne Fingernemt. Har du et indskolingsbarn, som har glæde at tappe bogstavernes lyde med fingrene “fingertapning” og har brug for mere træning, er app’en en god mulighed.  Børnene kan fint arbejde med app’en derhjemme, når de har lært teknikken.

Apps er fantastiske til børn som et godt supplement til undervisningen

Læs artiklen fra Midtjyllands Avis

Ordblinde børn finder læsevejen hos Hanne

Jeg har haft besøg af Midtjyllands Avis, som har skrevet en artikel om undervisningen hos mig. I artiklen kan du også læse om to skønne børn,  der gerne vil blive dygtigere til at læse samt en mors tanker om at have to dejlige ordblinde børn. Avisen skriver bl.a.:

“En ildsjæl der med sin viden rigtig gerne vil lære flere børn at læse og skrive”.

En stor tak til journalist Sanne Højbjerg og fotograf Martin Ballund fra Midtjyllands Avis for at sætte fokus på børn, undervisning, læsning og ordblindhed.

Fotograf: Martin Ballund, Midtjyllands Avis

En særlig tak til Ingeborg og Kristian Kuhr og deres mor Charlotte Kuhr for at deltage i interviewet og deres store åbenhed.

Jeg har købt artiklen, som du kan læse her:  Klik her!

Hver uge underviser jeg børn og unge, som alle ønsker at forbedre deres læsefærdigheder.  Jeg underviser unge mennesker, som gerne vil højne deres niveau i udskolingen og elever på mellemtrinnet, der ønsker større sikkerhed og rutine i at læse.

Fotograf: Martin Ballund/Midtjyllands Avis

Ordblinde børn og unge undervises intensivt i at forbedre deres læse- og stavefærdigheder samt i brugen af IT hver eneste uge.

Det handler ikke om, hvad vi kalder “det”, men hvad vi vælger at gøre ved det.

Det kan du læse mere om her:

http://ordblindeundervisning.nu/blog/?p=47

Kald det, hvad du vil; bare du hjælper barnet!

Berøringsangst præger vores omgang med ord som læsevanskeligheder, dyslektiske vanskeligheder, ordblindelignende vanskeligheder, ordblindhed m. fl.  Men det er ikke interessant, hvad vi kalder det.  Det handler om, hvad vi gør ved det! 

Fordomme omkring ordblindhed og ordblinde trives fortsat: det er enten dumme eller dovne børn, eller dumme og dovne børn. Fordomme, der ikke gør det lettere at være forældre til et barn, der har svært ved at læse og skrive.

Forskningen har vist, at dette billede på ingen måde er sandt.

Vi ved i dag, at ordblinde er normaltbegavede mennesker, der har svært ved at tolke bogstavernes lyde og form.

Tænk blot på vores skatteminister eller statsministeren i Norge.

For de fleste børn er glæden stor, når de lærer at læse. En helt ny verden åbner sig. De får adgang til fantastiske bøger og kan pludselig læse skiltene i Brugsen.

Desværre går det ikke så let for alle børn. En del børn har svært ved at få styr på bogstaverne. Fagfolk kalder det læsevanskeligheder, ordblindelignende vanskeligheder, dyslektiske vanskeligheder, øget risiko for at ordblindhed osv. Alle ord, der dækker over, at indlæring af læsning og stavning ikke forløber som forventet.

Jeg besøgte fornylig en efterskole, hvor jeg talte med en ordblind dreng. Han fortalte om en skolegang med mange demotiverende oplevelser; en skolegang, der burde have været anderledes. Efter mange års kamp blev han endelig erklæret ordblind!

”YES” tænkte han, nu gør skolen endelig noget ved problemet.

Men hjælpen udeblev…

Hver femte elev lærer ikke at læse ordentligt!

Forestil dig en klasse på 20 elever.  De 4 elever vil gå ud af 9 klasse uden at kunne læse ordentligt. Unge mennesker, der kan få svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. Unge mennesker, der kan få svært ved at finde og fastholde et job, da hovedparten af alle jobs i dag kræver gode læsefærdigheder. Det er frustrerende for den enkelte, og det er et stort tab for samfundet.

Hvornår udgør læsningen et problem?

Det korte svar er, at hvis eleven har svært ved læse og forstå de bøger, som der læses på klassetrinnet, har eleven et problem.

Her kommer et par eksempler:

  • Hans sidder i slutningen af 2. Klasse. Han har ikke helt styr på alle bogstavernes lyde og former, og læser derfor ikke det samme som klassekammeraterne. For Hans betyder det, at han har svært ved at læse teksten i matematikbogen. Det primære problem er læsning og stavning. Læseproblemet smitter af til de øvrige fag, hvor Hans let kan få svært ved at følge med fagligt. Hans er muligvis ordblind, men det kan først afgøres senere i skoleforløbet.

  • Nanna går i 5 klasse.  Hun har gennem indskolingen haft svært ved at lære at læse. Hun kan læse læsebøgerne i dansk, men det går meget langsomt. I matematik er hun afhængig af, at læreren læser opgaven højt for hende, da hun ellers ikke helt forstår, hvad opgaven går ud på. Hun har svært ved stavereglerne, og hun har ikke styr på vokalskifte og stumme bogstaver. Det betyder, at det tager meget lang tid for Nanna at skrive en tekst i dansk. Nanna er tit træt og har hovedpine. Hun falder udenfor kategorien ordblindhed.
  • Ida er en flittig pige, som går i 7. Klasse.  Ida har altid knoklet for at huske staveordene og læse de bøger, som læreren har sagt, at hun skal læse. Ida kan læse, men læser forholdsvis langsomt. Stavningen volder hende vanskeligheder. Det betyder, at det tager lang tid at skrive en stil. Ida kan læse fagbøgerne i skolen, men det tager længere tid end klassekammeraterne og hun har svært ved at huske indholdet. Ida er netop blevet testet gul i den nye elektroniske ordblindetest.

Fælles for Ida, Nanna og Hans er, at de alle er på overarbejde i skolen. De har alle svært ved at lave de opgaver, som de stilles over for. Læsefolk taler om et ”gab” mellem de 3 elevers faglige niveau og det niveau, deres klassekammerater befinder sig på. Og fælles for dem alle tre er, at en koncentreret og målrettet indsats vil kunne hjælpe dem.

Opgaven er, at lave en indsats, der mindsker ”gabet” for barnet. En indsats, der betyder, at barnet i højere grad kan være med i alle fag.

Det nytter at gøre en indsats!

Vi ved fra forskning herhjemme og i udlandet, at undervisning i læsning og stavning nytter; at en indsats gør en positiv forskel. Det er også veldokumenteret, at en tidlig systematisk indsats er meget effektiv.

De børn, der har svært ved at lære at læse, har i særlig grad brug for en systematisk undervisning i bogstavernes lyde. Børnene har brug for mange gentagelser i bogstavernes lyde.  De har brug for at lære gode angrebsteknikker, når de læser.  På dansk har vi den særlige udfordring, at vokalerne kan skifte lyd. Det gør dansk til et svært sprog at lære. For mange børn kræver sproget en systematisk undervisning med mange gentagelser.

Som forældre er det vigtigt at vide, at børns læse- og staveudvikling foregår i en bestemt udvikling. Det betyder, at det er hensigtsmæssigt, at børn er sikre i lydret læsning og stavning, inden de går videre i deres udvikling.

For en stor gruppe børn går udviklingen let. De får hurtig styr på bogstavernes lyde, og på magisk vis finder de selv ud af, at de danske vokaler kan skifte lyd. Børnene udvikler selv teknikker, så de let kan læse og huske en tekst.

Andre børn tager længere tid om de enkelte trin i udviklingen, og har brug for hjælp for at opnå og fastholde fremgang.

Nogle kommer helt på afveje og finder alternative strategier.

Andre igen forsøger at klare udfordringen ved hjælp af en stærk hukommelse, og endelig er der den gruppe, der gætter sig frem.

Når læsningen kommer på afveje, har eleven brug for hjælp for at komme på rette vej igen.

Der er ingen lette løsninger, når bogstaverne og læsningen driller.

Forskningen på området viser os, at det har en positiv effekt, når ordblinde bliver systematisk undervist og får stillet ”et digitalt penalhus” til rådighed.

Ved at undervise barnet i brugen af IT samtidig med læsning og stavning, kan vi mindske ”det gab”, som barnet befinder sig i.

–       Det giver bedre læring.

–       Det giver gladere børn

–       Det giver lyst til læring.

–       Og vi er straks på vej i en positiv spiral.

Tiden er inde til, at vi i højere grad ser de positive muligheder i, at alle elever, som kan have gavn af at bruge IT helt fra de små klasser, får tilbuddet. Det er ganske let at gøre, idet de fleste elever i dag har adgang til skriveprogrammerne, ligesom mange elever har adgang til en computer og en mobiltelefon.

Der er således alt at vinde, ved at give alle elever muligheden for at bruge IT, når læsningen og bogstaverne slår knuder.  Eleverne skal samtidig undervises systematisk og intensivt i læsning og stavning på baggrund af de forskningsmæssige anbefalinger på området.

Det handler således ikke om, hvad vi vælger at kalde det.

Det handler om, hvad vi vælger at gøre ved det.

Jeg brænder for at gøre skoledagen bedre og livet lettere for børn og unge i skolen, som ønsker mere hjælp til bogstaverne. Det var årsagen til, at jeg startede firmaet Ordblindeundervisning.nu op og tilbyder privatundervisning til  børn og unge.

Rart at vide:

–      Børn som er testet ordblinde har adgang til elektroniske bøger fra Nota.

–       Det er i øjeblikket kun børn som er testet ordblinde, der har mulighed for at gå til eksamen på særlige vilkår og bruge deres skriveprogrammer (1.2.2018).

–       Alle børn har adgang til E-reolen, som er bibliotekernes elektroniske bibliotek.  Mange bøger findes elektronisk hos f.eks. forlaget Gyldendal.

–      Som forældre kan du én gang i barnets skoletid anmode at få dit barn testet for ordblindhed fra slutningen af 4. Klasse.