Lær mens du leger. 30 ord- og billedkort til dig og dit barn.

Jeg oplever, at gentagelser på mange forskellige måder lærer mine elever at læse og stave og skaber gode læsere. Derfor arbejder jeg med ordkort og billedkort i undervisningen, så eleverne får træning og mange gentagelser. Jeg vil gerne dele nogle af mine ordkort med andre lærere og forældre, således at børn oplever, at de lærer, mens de leger og dermed får mere “lyst til læring”.

Jeg har valgt 30 lette forårs- og påskeord, som kan læses ved hjælp af stavelsesdeling. Spillet indeholder 30 ord- og billedkort som kan bruges af alle børn i begynderundervisningen samt ordblinde børn og børn i læsevanskeligheder på alle alderstrin.

Ordblinde elever og elever i læsevanskeligheder har brug for mange gentagelser for at lære at læse, fordi deres fonologiske vanskeligheder giver en usikker lagring af bogstavernes lyde og form. Eleverne har brug for varierede gentagelser. Derfor er vendespil, huskespil og ordkort en god leg med masser af træning.

Sådan gør du: Print arkene med ordkortene ud og laminér ordkort og billedkort enkeltvis. Du har nu et huske/vendespil med 30 ordkort og 30 billedkort.

Har du spørgsmål til materialet, er du velkommen til at skrive til mig på hanne@ordblindeundervisning.nu

Jeg håber, dit barn eller dine elever får glæde af ordkortene.

Rigtig god påske.

De bedste hilsner fra Hanne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *