Kald det, hvad du vil; bare du hjælper barnet!

Berøringsangst præger vores omgang med ord som læsevanskeligheder, dyslektiske vanskeligheder, ordblindelignende vanskeligheder, ordblindhed m. fl.  Men det er ikke interessant, hvad vi kalder det.  Det handler om, hvad vi gør ved det! 

Nyhedsbrev 1/februar 2018

Fordomme omkring ordblindhed og ordblinde trives fortsat: det er enten dumme eller dovne børn, eller dumme og dovne børn. Fordomme, der ikke gør det lettere at være forældre til et barn, der har svært ved at læse og skrive.

Forskningen har vist, at dette billede på ingen måde er sandt.

Vi ved i dag, at ordblinde er normaltbegavede mennesker, der har svært ved at tolke bogstavernes lyde og form.

Tænk blot på vores skatteminister eller statsministeren i Norge.

For de fleste børn er glæden stor, når de lærer at læse. En helt ny verden åbner sig. De får adgang til fantastiske bøger og kan pludselig læse skiltene i Brugsen.

Desværre går det ikke så let for alle børn. En del børn har svært ved at få styr på bogstaverne. Fagfolk kalder det læsevanskeligheder, ordblindelignende vanskeligheder, dyslektiske vanskeligheder, øget risiko for at ordblindhed osv. Alle ord, der dækker over, at indlæring af læsning og stavning ikke forløber som forventet.

Jeg besøgte fornylig en efterskole, hvor jeg talte med en ordblind dreng. Han fortalte om en skolegang med mange demotiverende oplevelser; en skolegang, der burde have været anderledes. Efter mange års kamp blev han endelig erklæret ordblind!

”YES” tænkte han, nu gør skolen endelig noget ved problemet.

Men hjælpen udeblev…

Hver femte elev lærer ikke at læse ordentligt!

Forestil dig en klasse på 20 elever.  De 4 elever vil gå ud af 9 klasse uden at kunne læse ordentligt. Unge mennesker, der kan få svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. Unge mennesker, der kan få svært ved at finde og fastholde et job, da hovedparten af alle jobs i dag kræver gode læsefærdigheder. Det er frustrerende for den enkelte, og det er et stort tab for samfundet.

Hvornår udgør læsningen et problem?

Det korte svar er, at hvis eleven har svært ved læse og forstå de bøger, som der læses på klassetrinnet, har eleven et problem.

Her kommer et par eksempler:

  • Hans sidder i slutningen af 2. Klasse. Han har ikke helt styr på alle bogstavernes lyde og former, og læser derfor ikke det samme som klassekammeraterne. For Hans betyder det, at han har svært ved at læse teksten i matematikbogen. Det primære problem er læsning og stavning. Læseproblemet smitter af til de øvrige fag, hvor Hans let kan få svært ved at følge med fagligt. Hans er muligvis ordblind, men det kan først afgøres senere i skoleforløbet.

  • Nanna går i 5 klasse.  Hun har gennem indskolingen haft svært ved at lære at læse. Hun kan læse læsebøgerne i dansk, men det går meget langsomt. I matematik er hun afhængig af, at læreren læser opgaven højt for hende, da hun ellers ikke helt forstår, hvad opgaven går ud på. Hun har svært ved stavereglerne, og hun har ikke styr på vokalskifte og stumme bogstaver. Det betyder, at det tager meget lang tid for Nanna at skrive en tekst i dansk. Nanna er tit træt og har hovedpine. Hun falder udenfor kategorien ordblindhed.

 

  • Ida er en flittig pige, som går i 7. Klasse.  Ida har altid knoklet for at huske staveordene og læse de bøger, som læreren har sagt, at hun skal læse. Ida kan læse, men læser forholdsvis langsomt. Stavningen volder hende vanskeligheder. Det betyder, at det tager lang tid at skrive en stil. Ida kan læse fagbøgerne i skolen, men det tager længere tid end klassekammeraterne og hun har svært ved at huske indholdet. Ida er netop blevet testet gul i den nye elektroniske ordblindetest.

 

Fælles for Ida, Nanna og Hans er, at de alle er på overarbejde i skolen. De har alle svært ved at lave de opgaver, som de stilles over for. Læsefolk taler om et ”gab” mellem de 3 elevers faglige niveau og det niveau, deres klassekammerater befinder sig på. Og fælles for dem alle tre er, at en koncentreret og målrettet indsats vil kunne hjælpe dem.

Opgaven er, at lave en indsats, der mindsker ”gabet” for barnet. En indsats, der betyder, at barnet i højere grad kan være med i alle fag.

Det nytter at gøre en indsats!

Vi ved fra forskning herhjemme og i udlandet, at undervisning i læsning og stavning nytter; at en indsats gør en positiv forskel. Det er også veldokumenteret, at en tidlig systematisk indsats er meget effektiv.

De børn, der har svært ved at lære at læse, har i særlig grad brug for en systematisk undervisning i bogstavernes lyde. Børnene har brug for mange gentagelser i bogstavernes lyde.  De har brug for at lære gode angrebsteknikker, når de læser.  På dansk har vi den særlige udfordring, at vokalerne kan skifte lyd. Det gør dansk til et svært sprog at lære. For mange børn kræver sproget en systematisk undervisning med mange gentagelser.

Som forældre er det vigtigt at vide, at børns læse- og staveudvikling foregår i en bestemt udvikling. Det betyder, at det er hensigtsmæssigt, at børn er sikre i lydret læsning og stavning, inden de går videre i deres udvikling.

For en stor gruppe børn går udviklingen let. De får hurtig styr på bogstavernes lyde, og på magisk vis finder de selv ud af, at de danske vokaler kan skifte lyd. Børnene udvikler selv teknikker, så de let kan læse og huske en tekst.

Andre børn tager længere tid om de enkelte trin i udviklingen, og har brug for hjælp for at opnå og fastholde fremgang.

Nogle kommer helt på afveje og finder alternative strategier.

Andre igen forsøger at klare udfordringen ved hjælp af en stærk hukommelse, og endelig er der den gruppe, der gætter sig frem.

Når læsningen kommer på afveje, har eleven brug for hjælp for at komme på rette vej igen.

Der er ingen lette løsninger, når bogstaverne og læsningen driller.

Forskningen på området viser os, at det har en positiv effekt, når ordblinde bliver systematisk undervist og får stillet ”et digitalt penalhus” til rådighed.

Ved at undervise barnet i brugen af IT samtidig med læsning og stavning, kan vi mindske ”det gab”, som barnet befinder sig i.

–       Det giver bedre læring.

–       Det giver gladere børn

–       Det giver lyst til læring.

–       Og vi er straks på vej i en positiv spiral.

 

Tiden er inde til, at vi i højere grad ser de positive muligheder i, at alle elever, som kan have gavn af at bruge IT helt fra de små klasser, får tilbuddet. Det er ganske let at gøre, idet de fleste elever i dag har adgang til skriveprogrammerne, ligesom mange elever har adgang til en computer og en mobiltelefon.

Der er således alt at vinde, ved at give alle elever muligheden for at bruge IT, når læsningen og bogstaverne slår knuder.  Eleverne skal samtidig undervises systematisk og intensivt i læsning og stavning på baggrund af de forskningsmæssige anbefalinger på området.

Det handler således ikke om, hvad vi vælger at kalde det.

Det handler om, hvad vi vælger at gøre ved det.

Jeg brænder for at gøre skoledagen bedre og livet lettere for børn og unge i skolen, som ønsker mere hjælp til bogstaverne. Det var årsagen til, at jeg startede firmaet Ordblindeundervisning.nu op og tilbyder privatundervisning til  børn og unge.

 

 

Rart at vide:

–      Børn som er testet ordblinde har adgang til elektroniske bøger fra Nota.

–       Det er i øjeblikket kun børn som er testet ordblinde, der har mulighed for at gå til eksamen på særlige vilkår og bruge deres skriveprogrammer (1.2.2018).

–       Alle børn har adgang til E-reolen, som er bibliotekernes elektroniske bibliotek.  Mange bøger findes elektronisk hos f.eks. forlaget Gyldendal.

–      Som forældre kan du én gang i barnets skoletid anmode at få dit barn testet for ordblindhed fra slutningen af 4. Klasse.