Hvor finder jeg lette bøger til de yngste børn? og hvad med bøger til de unge læsere?

Et hav af spørgsmål dukker op hos forældre, når man har et barn, hvor bogstaverne slår knuder.

Hvordan hjælper jeg bedst mit barn?  Hvilken hjælp har mit barn brug for?

Nyhedsbrev 2/ marts 2018

Mange spørgsmål og bekymringer går igen, når jeg holder møder med forældre. Jeg møder ofte spørgsmålet om gode læsebøger.

Jeg har derfor lavet en liste med eksempler på gode lette bøger til de yngste og unge mennesker.

De yngste læsere

Bøgerne på listen er velegnet til børn i de mindre klasser, som skal lære at læse.  Yngre børn og børn som har svært ved at lære at læse, har det til fælles, at de skal læse mange lydrette og lydnære bøger. Det handler helt enkelt om bøger, som passer til det enkelte barns læseniveau, tålmodighed, læsestrategier og gentagelser. Forskning viser, at børn som har svært ved at læse, har brug for mange lydrette og lydnære læsebøger kombineret med en intensiv indsats.

Nogle børn lærer på næsten magisk vis hurtigt bogstavernes lyde og form og læser. Andre børn har brug for mere målrettet og individuel undervisning i at sætte lydene sammen.

De unge læsere

Det er ofte vanskeligt at finde meget lette bøger til unge læsere med gode temaer, som de bliver optaget af at læse.  Jeg har fundet bøger, som er skrevet med aktuelle temaer til unge læsere. Det er meget glædeligt, at flere forlag netop har sat fokus på at udgive bøger til unge mennesker i læsevanskeligheder, da det længe har været en overset gruppe.

Krav til gode bøger

Jeg har valgt bøgerne efter, at de skal have:

  • Til de yngste læsere skal de være lydrette eller lydnære.
  • Bogen skal være skrevet i korte sætninger.
  • Illustrationerne skal være fantasifulde og fine.
  • Handlingen skal være meningsfuld og god.
  • Illustrationerne skal støtte læsningen
  • Skrifttypen i bogen skal være velvalgt
  • Bogen skal have mange gentagelser.
Den lette – den gode begyndelse.

En meget let lydret serie

Lydret Dingo Mini er en fin lille serie til de yngste børn med gode letlæste lydrette historier og fine billeder.  Mange børn er særligt glade ved bøgerne om pigen Puk, som er skrevet af Helle Dyhr Fauerholdt.

Lydret Dingo Mini/Forlaget Gyldendal.

En  fantastisk fin serie til begynderlæseren

Læs Lydret er rigtig fin serie til begynderlæseren.  Den består af små lette ord med mange gentagelser. Bøgerne er flot illustrerede og findes i tre forskellige sværhedsgrader.  
Jeg er særlig begejstret for Ib bøgerne, som er skrevet af Kirsten Ahlburg.
Læs lydret/Specialpædagogisk Forlag.
“Ib i en kø” og “Ib i en sø” skrevet af Kirsten Ahlburg

En sjov serie til drengene

Serien Lydret 3 er en skøn serie, som er skrevet i et sjovt sprog. Bøgerne har sjove illustrationer som støtter barnet  i læsningen.
 Jeg er særlig begejstret for bøgerne om Far og Hasan i Jysk eller Far og Hasan i Bilka skrevet af  Marie Duedahl.

Lydret 3/Forlaget Turbine

Klassisk serie med app

Lydret Dingo er en serie med fine historier og illustrationer. Historierne er sjove, og der kommer hele tiden nye bøger i serien. En af de nyere hedder Jens og Liv i Tivoli af Maria Rørbæk.  Der er også udgivet en app i serien, hvor børnene kan få læst bogen eller ordene op.

Lydret Dingo/Gyldendal, Lydret Dingo/ App Store

Den første læsning  

En fantastisk lydret læsebog som mange børn har mødt i skolen. Sjove historier med fine illustrationer og en god handling.  Der er udgivet en fantastisk fin app til bogen, som varmt kan anbefales. Adgang via unilogkode.

Den første læsning/Forlaget Alinea

Lette bøger med korte ord

ABC Serien er en smuk og fin serie til de yngste læsere. Forlaget udgiver ofte nye fine bøger og serier til børn og unge.  Bogen har fine illustrationer, som støtter barnet under læsningen.
Flere af bøgerne er gode til drengene, som fx. Lea ser en ulv af Kirsten Ahlburg.
ABC Serien/Forlaget Turbine 
“Lea ser en ulv” og “Super Sasha”, skrevet af Kirsten Ahlburg

De lidt sværere læsebøger til pigerne

Super Sasha – skønne billeder og tekst.

Skøn titel på en dejlig bog, som særligt pigerne er glade for. Perfekt tøsebog med god billedstøtte, som igen er skrevet af Kirsten Ahlburg, som har udgivet mange dejlige bøger til børn og unge.
Super Sasha af Kirsten Ahlburg/Turbine Forlaget
Star Girl  – en stjernebog til pigerne

Nicole Boyle Rødtnes er god til at skrive spændende letlæste bøger.  Her er det en letlæst serie til pigerne om veninder, musik og drømme med skønne illustrationer.

Star Girl af Nicole Boyle Rødtnes, Forlaget Alvilda

LæseserieR til unge mennesker

 

UNG LET LÆST en fantastisk serie til de unge

Endelig er der kommet en letlæst serie med et alderssvarende indhold , som er målrettet unge mennesker med læsevanskeligheder.  Titlerne på bøgerne er velvalgte og fantasifulde, som “En nat i Ikea” eller “Lænken”. Forsidebilledet og farverne henvender sig til unge mennesker. Serien har et lix på 5, så der er tale om meget lette læsebøger. Serien kan på det varmeste anbefales til unge mennesker

UNGLETLÆST, Forlaget Turbine.

HIP en serie i øjenhøjde med læseren.

HIP en en helt ny serie til unge mennesker i læsevanskeligheder fra Forlaget Straarup og Co. Hele serien er smukt illustreret kombineret med iøjnefaldende farver og et ungt look. Teksterne handler om aktuelle temaer, som optager unge mennesker. Serien har et fint layout, korte sætninger og lidt tekst på hver side.

Bøgerne passer indholdsmæssigt til de ældste elever i folkeskolen. Bøgerne i serien er i forskellig sværhedsgrader, hvor fx. “Ana” skrevet af Per Straarup Søndergaard er ganske let med et lix på 5. En fantastisk fin, letlæst serie til unge ordblinde, som længe har været en overset gruppe på bogmarkedet.

HIP, Forlaget Straarup og Co.

“Ana “, Ih, du Mille” og “Nat”, Per Straarup, “Sugar” og “Hvad gør vi” , Kirsten Ahlburg og “Smil, hold mund og vær smuk!” , Marie Duehahl

Der har næsten aldrig været flere muligheder for at hjælpe børn i læsevanskeligheder og ordblinde børn og unge.

Det giver øget selvtillid og faglig læring, når børn oplever, at de bliver dygtigere til at læse.

Det er helt fantastisk at opleve.

Kald det, hvad du vil; bare du hjælper barnet!

Berøringsangst præger vores omgang med ord som læsevanskeligheder, dyslektiske vanskeligheder, ordblindelignende vanskeligheder, ordblindhed m. fl.  Men det er ikke interessant, hvad vi kalder det.  Det handler om, hvad vi gør ved det! 

Nyhedsbrev 1/februar 2018

Fordomme omkring ordblindhed og ordblinde trives fortsat: det er enten dumme eller dovne børn, eller dumme og dovne børn. Fordomme, der ikke gør det lettere at være forældre til et barn, der har svært ved at læse og skrive.

Forskningen har vist, at dette billede på ingen måde er sandt.

Vi ved i dag, at ordblinde er normaltbegavede mennesker, der har svært ved at tolke bogstavernes lyde og form.

Tænk blot på vores skatteminister eller statsministeren i Norge.

For de fleste børn er glæden stor, når de lærer at læse. En helt ny verden åbner sig. De får adgang til fantastiske bøger og kan pludselig læse skiltene i Brugsen.

Desværre går det ikke så let for alle børn. En del børn har svært ved at få styr på bogstaverne. Fagfolk kalder det læsevanskeligheder, ordblindelignede vanskeligheder, dyslektiske vanskeligheder, øget risiko for at ordblindhed osv. Alle ord, der dækker over, at indlæring af læsning og stavning ikke forløber som forventet.

Jeg besøgte fornylig en efterskole, hvor jeg talte med en ordblind dreng. Han fortalte om en skolegang med mange demotiverende oplevelser; en skolegang, der burde have været anderledes. Efter mange års kamp blev han endelig erklæret ordblind!

”YES” tænkte han, nu gør skolen endelig noget ved problemet.

Men hjælpen udeblev…

Hver femte elev lærer ikke at læse ordentligt!

Forestil dig en klasse på 20 elever.  De 4 elever vil gå ud af 9 klasse uden at kunne læse ordentligt. Unge mennesker, der kan få svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. Unge mennesker, der kan få svært ved at finde og fastholde et job, da hovedparten af alle jobs i dag kræver gode læsefærdigheder. Det er frustrerende for den enkelte, og det er et stort tab for samfundet.

Hvornår udgør læsningen et problem?

Det korte svar er, at hvis eleven har svært ved læse og forstå de bøger, som der læses på klassetrinnet, har eleven et problem.

Her kommer et par eksempler:

  • Hans sidder i slutningen af 2. Klasse. Han har ikke helt styr på alle bogstavernes lyde og former, og læser derfor ikke det samme som klassekammeraterne. For Hans betyder det, at han har svært ved at læse teksten i matematikbogen. Det primære problem er læsning og stavning. Læseproblemet smitter af til de øvrige fag, hvor Hans let kan få svært ved at følge med fagligt. Hans er muligvis ordblind, men det kan først afgøres senere i skoleforløbet.

  • Nanna går i 5 klasse.  Hun har gennem indskolingen haft svært ved at lære at læse. Hun kan læse læsebøgerne i dansk, men det går meget langsomt. I matematik er hun afhængig af, at læreren læser opgaven højt for hende, da hun ellers ikke helt forstår, hvad opgaven går ud på. Hun har svært ved stavereglerne, og hun har ikke styr på vokalskifte og stumme bogstaver. Det betyder, at det tager meget lang tid for Nanna at skrive en tekst i dansk. Nanna er tit træt og har hovedpine. Hun falder udenfor kategorien ordblindhed.

 

  • Ida er en flittig pige, som går i 7. Klasse.  Ida har altid knoklet for at huske staveordene og læse de bøger, som læreren har sagt, at hun skal læse. Ida kan læse, men læser forholdsvis langsomt. Stavningen volder hende vanskeligheder. Det betyder, at det tager lang tid at skrive en stil. Ida kan læse fagbøgerne i skolen, men det tager længere tid end klassekammeraterne og hun har svært ved at huske indholdet. Ida er netop blevet testet gul i den nye elektroniske ordblindetest.

 

Fælles for Ida, Nanna og Hans er, at de alle er på overarbejde i skolen. De har alle svært ved at lave de opgaver, som de stilles over for. Læsefolk taler om et ”gab” mellem de 3 elevers faglige niveau og det niveau, deres klassekammerater befinder sig på. Og fælles for dem alle tre er, at en koncentreret og målrettet indsats vil kunne hjælpe dem.

Opgaven er, at lave en indsats, der mindsker ”gabet” for barnet. En indsats, der betyder, at barnet i højere grad kan være med i alle fag.

Det nytter at gøre en indsats!

Vi ved fra forskning herhjemme og i udlandet, at undervisning i læsning og stavning nytter; at en indsats gør en positiv forskel. Det er også veldokumenteret, at en tidlig systematisk indsats er meget effektiv.

De børn, der har svært ved at lære at læse, har i særlig grad brug for en systematisk undervisning i bogstavernes lyde. Børnene har brug for mange gentagelser i bogstavernes lyde.  De har brug for at lære gode angrebsteknikker, når de læser.  På dansk har vi den særlige udfordring, at vokalerne kan skifte lyd. Det gør dansk til et svært sprog at lære. For mange børn kræver sproget en systematisk undervisning med mange gentagelser.

Som forældre er det vigtigt at vide, at børns læse- og staveudvikling foregår i en bestemt udvikling. Det betyder, at det er hensigtsmæssigt, at børn er sikre i lydret læsning og stavning, inden de går videre i deres udvikling.

For en stor gruppe børn går udviklingen let. De får hurtig styr på bogstavernes lyde, og på magisk vis finder de selv ud af, at de danske vokaler kan skifte lyd. Børnene udvikler selv teknikker, så de let kan læse og huske en tekst.

Andre børn tager længere tid om de enkelte trin i udviklingen, og har brug for hjælp for at opnå og fastholde fremgang.

Nogle kommer helt på afveje og finder alternative strategier.

Andre igen forsøger at klare udfordringen ved hjælp af en stærk hukommelse, og endelig er der den gruppe, der gætter sig frem.

Når læsningen kommer på afveje, har eleven brug for hjælp for at komme på rette vej igen.

Der er ingen lette løsninger, når bogstaverne og læsningen driller.

Forskningen på området viser os, at det har en positiv effekt, når ordblinde bliver systematisk undervist og får stillet ”et digitalt penalhus” til rådighed.

Ved at undervise barnet i brugen af IT samtidig med læsning og stavning, kan vi mindske ”det gab”, som barnet befinder sig i.

–       Det giver bedre læring.

–       Det giver gladere børn

–       Det giver lyst til læring.

–       Og vi er straks på vej i en positiv spiral.

 

Tiden er inde til, at vi i højere grad ser de positive muligheder i, at alle elever, som kan have gavn af at bruge IT helt fra de små klasser, får tilbuddet. Det er ganske let at gøre, idet de fleste elever i dag har adgang til skriveprogrammerne, ligesom mange elever har adgang til en computer og en mobiltelefon.

Der er således alt at vinde, ved at give alle elever muligheden for at bruge IT, når læsningen og bogstaverne slår knuder.  Eleverne skal samtidig undervises systematisk og intensivt i læsning og stavning på baggrund af de forskningsmæssige anbefalinger på området.

Det handler således ikke om, hvad vi vælger at kalde det.

Det handler om, hvad vi vælger at gøre ved det.

Jeg brænder for at gøre skoledagen bedre og livet lettere for børn og unge i skolen, som ønsker mere hjælp til bogstaverne. Det var årsagen til, at jeg startede firmaet Ordblindeundervisning.nu op og tilbyder privatundervisning til  børn og unge.

 

 

Rart at vide:

–      Børn som er testet ordblinde har adgang til elektroniske bøger fra Nota.

–       Det er i øjeblikket kun børn som er testet ordblinde, der har mulighed for at gå til eksamen på særlige vilkår og bruge deres skriveprogrammer (1.2.2018).

–       Alle børn har adgang til E-reolen, som er bibliotekernes elektroniske bibliotek.  Mange bøger findes elektronisk hos f.eks. forlaget Gyldendal.

–      Som forældre kan du én gang i barnets skoletid anmode at få dit barn testet for ordblindhed fra slutningen af 4. Klasse.